Let træning blev endnu lettere: AaB'ere på afveje i Spanien
NORDJYSKE fandt superligaholdets første træningspas, mens både spillere og trænere kom for sent
Opdateret kl. 22:40
FODBOLD: AaB ankom torsdag eftermiddag til Puerto Banus, hvor holdet frem til 6. februar ligger i træningslejr som forberedelse til forårssæsonen i Superligaen,
De kommende dage kan holdet træne på en træningsbane, der ligger fem minutters gang fra hotellet, men torsdag aften skulle holdet træne på Marbella Football Centre, fordi der var lys på banerne, og selvom solen i disse dage skinner fra en skyfri himmel, så har den det stadig med at gå tidligt ned på denne årstid - også på disse breddegrader.
NORDJYSKE Medier havde fået et lift med holdets guide og var fremme efter 10 minutter, men så begyndte den lange venten.
Efter et kvarter guidede norske Iver Fossum de første fem AaB spillere fem til træningsbanen, efter de havde valgt at stole på intuitionen og ikke følge karavanen.
Og over den næste halve time dukkede resten af spillerne op - men der manglede stadig trænere, ledere og ikke mindst bolde.
Efter næsten en time var alle så dukket op ved træningsanlægget, og så blev et til en meget let gang træning, inden der ventede en sen aftensmad på hotellet.
- Vi må bare konstatere, at gps’en ikke har været på omskoling i Spanien, lød det med et stort grin fra assistenttræner Lasse Stensgaard.
- Det er jo ærgerligt, når spillerne nu kunne finde det. Men vi lever med det, for nu får spillerne løsnet benene lidt ovenpå en rejsedag. Jeg tror ikke, der var nogen, der var blevet bedre fodboldspillere af det træningspas, vi havde planlagt, siger Lasse Stensgaard.
Det er nok meget godt, at holdet de kommende dage kan spadsere direkte over på træningsbanen - uden brug af gps.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.