Medie: Udenlandsk firma er i gang med at undersøge AaB fra top til bund
Pilen peger i første omgang mod Tyskland i forbindelse med de realitetsforhandlinger med en mulig udenlandsk storinvestor, som AaB er inde i for tiden
Opdateret kl. 13:15
ALICANTE: Måske rykker et salg af AaB tættere på. Mediano.nu kan i en større artikel opliste nogle navne, der er involveret i den due dilligence – vel nærmest en screening af AaB – der pågår lige nu.
Det mest interessante navn er Bernhard Peters.
Her er der tale om en yderst erfaren mand, der blandt andet har været med i opbygningen af Hoffenheim, der for 15 år siden bragede ind i Bundesligaen.
Bernhard Peters’ rolle i forhold til AaB handler om at lave en yderst omfattende due dilligence på vegne af de potentielle investorer.
Den 62-årige tysker driver rådgivningsfirmaet BPTC, som har fået til opgave at kortlægge AaB ganske grundigt.
Man skal ikke lave den konklusion, at Peters nødvendigvis er den mulige køber, som AaB tidligere har erklæret, at klubbens ledelse er i realitetsforhandlinger med. Han er en vigtig brik i screeningsarbejdet, og derfor var han ifølge Nordjyskes oplysninger en af flere personer, der var en tur forbi AaB’s træningslejr i Spanien.
En anden person, som også knyttes til processen, er Thomas Hitzlsperger. Den tidligere topspiller og direktør i Stuttgart er flere gange blevet set sammen med Thomas Bælum. Blandt andet spottede Nordjyske ham til en AaB-træning i Gistrup i januar.
AaB har allerede i en fondsbørsmeddelelse fortalt, at man er i realitetsforhandlinger, som der forventes en afklaring på i løbet af første kvartal.
Nordjyske har været i kontakt med AaB-direktør Thomas Bælum, der ikke for nuværende har nogen kommentar til situationen. Han henviser til seneste fondsbørsmeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.