Ni nederlag på stribe til Vejgaard: Vi glæder os til vinterpausen
Den elendige form fortsatte for Vejgaard, der lørdag tabte 0-2 til Næsby
FODBOLD: Efter en flot sæsonstart er Vejgaard faldet fuldstændig sammen. Lørdag tabte det nordjyske 2. divisionshold 0-2 til Næsby på egen bane, og hvis man tæller pokalnederlaget til AaB med, har Vejgaard nu tabt hele ni gange i træk.
Den samlede målscore for disse kampe er 2-29.
- Det er en hård tid, og ganske naturligt mangler vi selvtillid og mentalt overskud. I dag havde vi ellers en stærk trup, men vi er slet ikke tæt på det niveau, vi havde i starten af sæsonen, siger træner Christian Flindt Bjerg.
Vejgaard ligger nu næstsidst i sin pulje, og der er udsigt til et forår, hvor holdet skal kæmpe hårdt for at undgå nedrykning.
- Det er præmissen, og den har vi kendt længe. Og vi har kvaliteterne til at være med på det her niveau. Men vi glæder os til den lange vinterpause, for vi trænger til at blive nulstillet, siger Christian Flindt Bjerg.
Vejgaard mangler to kampe, inden den står på vinterferie. Det gælder en udekamp mod Dalum og et sandt bundbrag mod Ringkøbing.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.