Nordjysk karatekæmper går bort i en alder af 23 år
Tidligere U21-europamester, Michel Corbalan fra Aalborg, gik fredag bort efter kort tids sygdom
KARATE: Dansk karate har mistet et stort navn, ligesom Aalborg-baserede Sportskarate.dk nu står uden en markant nordjysk, kæmper.
23-årige Michel Corbalan afgik nemlig ved døden fredag den 28. januar på Aalborg Universitetshospital. Det skriver Dansk Karate Forbund, Team Danmark og Sportskarate.dk på deres respektive Facebook-sider.
Ifølge dem gik han bort efter kort tids sygdom.
Michel Corbalan var i 2018 nomineret til den prestigefulde pris, Årets Fund, og vandt året efter SIFA's talentpris. En af karrierens helt store præstationer var ved U21-EM i 2018, hvor aalborgenseren vandt guld.