Fodbold

Officielt: AaB henter norsk offensiv-spiller

Superligaklubben lejer Martin Samuelsen i engelske Hull City

Foto: AaB
Foto: AaB

Opdateret kl. 18:01

FODBOLD: Rygterne var løbet i forvejen, og mandag blev det så officielt, at superligaklubben AaB tilknytter 23-årige Martin Samuelsen på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Aftalen med League One-klubben Hull City indeholder desuden en købsoption på den offensive nordmand, der har kontrakt med englænderne frem til sommeren 2022.

- Martin er en spiller, der måske kom lidt for tidligt til England, og som derfor stadig ikke helt har forløst sit store potentiale. Han er gennembrudsfarlig og direkte i sit spil og kan dække alle de tre forreste pladser, og hvis vores samarbejde forløber, som vi forestiller os, så bliver det i AaB, at han for alvor slår igennem, siger Inge André Olsen i en pressemeddelelse.

189 centimeter høje Martin Samuelsen ser frem til et forhåbentlig længerevarende ophold i Aalborg.

- AaB er en klub i udvikling, som vil spille god fodbold, og ud fra mine samtaler med cheftræner Martí Cifuentes, er det tydeligt, at vi ønsker at spille den samme form for fodbold, så jeg ser AaB som et godt match for mig, udtaler han.

Martin Samuelsen er noteret for tre A-landskampe og har spillet 36 U-landskampe for Norge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden