Officielt: Svensk bomber tabt for Mors-Thy
Marcus Dahlin stopper i håndboldligaklubben efter denne sæson - hvilket falder i tråd med vedholdende rygter om et skifte mod syd
HÅNDBOLD: Rygterne var løbet i forvejen, men torsdag blev det officielt, at den svenske måltyv Marcus Dahlin efter sæsonen stopper i ligaklubben Mors-Thy Håndbold. Dermed bliver svenskerens fjerde sæson i den blå trøje også den sidste.
- Jeg tror ikke, at nogen havde regnet med, at Marcus’ ophold i Mors-Thy Håndbold skulle vare så længe, men det har været fire rigtig gode sæsoner. Og udover sin rolle på banen er han også en fantastisk klubambassadør, roser sportschef Henrik Hedegaard i en pressemeddelelse.
TV2 Sport har tidligere erfaret, at den 28-årige svenske højreback var på vej til en anden ligaklub i form af SønderjyskE, men det ønsker parterne ikke at bekræfte.
- Jeg har udviklet mig kolossalt både som håndboldspiller og som menneske i Mors-Thy Håndbold, som jeg kommer til at savne. Jeg har været splittet i forhold til mit valg, men jeg er sikker på, at det er det rigtige skridt videre i min karriere, siger Marcus Dahlin i pressemeddelelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.