AaB

Positive AaB-nyheder: Skadeslisten er skrumpet

Kun svensker er helt ude af billedet til fredagens superligakamp i Odense

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

FODBOLD:Der blæste kolde men positive vinde over AaB's træningsanlæg, da superligaholdet torsdag finpudsede formen forud for fredagens udekamp mod OB.

Både Mathias Ross og Tim Prica, der sad ude med skader senest mod FC Midtjylland, trænede fuldt med og er atter til rådighed for cheftræner Peter Feher.

Han kan desuden igen råde over den portugisiske midtbanespiller Pedro Ferreira, der er tilbage efter at have afsonet en karantænedag i weekenden.

Eneste negative nyhed fra AaB-lejren er, at Oscar Hiljemark fortsat sidder udenfor med den hofteskade, han pådrog sig for 14 dage siden. Om udsigterne til, at den svenske midtbanespiller snart bliver klar igen, siger cheftræneren:

- Vi ved endnu ikke mere end, at han i hvert fald ikke kan spille mod OB, siger Peter Feher.

Det er fredag klokken 19, at der er kickoff i Odense til AaB's møde med OB. Kampen vises på TV3 Sport og kan desuden følges i livebloggen her på nordjyske.dk.

AaB's trup til kampen ser således ud: 1. Jacob Rinne, 2. Kristoffer Pallesen, 3. Jakob Ahlmann, 4. Mathias Ross, 5. Jores Okore, 6. Pedro Ferreira, 8. Iver Fossum, 9. Tom van Weert, 10. Lucas Andersen, 11. Tim Prica, 14. Malthe Højholt, 15. Lukas Klitten, 17. Kasper Kusk, 19. Timothé Nkada, 22. Andreas Hansen, 25. Frederik Børsting, 26. Rasmus Thelander, 28. Jeppe Pedersen og 31. Daniel Granli.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.