AaB

Profiler mangler fortsat på træningsbanen: AaB-cheftræner er tålmodig

AaB-cheftræner Martí Cifuentes håber på at få flere markante spillere tilbage helt uden skader frem for at presse dem

Martí Cifuentes er tålmodig, når det kommer til blandt andet Lucas Andersen. Foto: Lars Pauli
Martí Cifuentes er tålmodig, når det kommer til blandt andet Lucas Andersen. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 17:20

FODBOLD: Torsdag trænede AaB i Gistrup efter onsdagens træningskamp mod Randers FC. Her manglede flere af superligamandskabets vigtigste spillere.

Midtstopperen Rasmus Thelander blev testet af sideløbende med holdtræningen, mens Jakob Ahlmann, Oscar Hiljemark, Lucas Andersen og Jores Okore ikke var taget med ud til Aalborg-forstaden for at benytte kunstgræsbanen.

- Det begynder at se bedre ud. Rasmus Thelander er forhåbentligt med til træningen i morgen, mens Oscar Hiljemark er i den sidste del af sin proces for at komme tilbage i træning. Nogle dage er han inde til træning, og andre dage er han med ude, fortæller cheftræner Martí Cifuentes.

Lucas Andersen har gennem det seneste år kæmpet med skader, og det håber den spanske træner på at komme til livs én gang for alle.

- Både Lucas og Oscar er meget vigtige spillere for os, og de har kæmpet meget med skader på det seneste. Vi skal have dem klar til at hjælpe holdet uge efter uge og ikke presse dem ud i at spille næste kamp for så at miste dem igen.

- Så det er en proces, som vi er nødt til at analysere på sammen med sundhedsstaben. Jeg kan ikke give dig et svar på, hvornår de er tilbage, siger Cifuentes.

Jakob Ahlmann blev i sidste uge skadet til træning og forventes ude de kommende uger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden