Vejgaard B.

Ringkøbing slukkede VB's spæde drøm

Vejgaard er sikker på en plads i 2. divisions nedrykningsspil efter 1-1 på Soffy Road

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

FODBOLD:Lørdag spillede Vejgaard Boldspilklub 1-1 med Ringkøbing i 2. division. Dermed er Aalborg-klubbens mulighed for at deltage i oprykningsspillet officielt glippet med to kampe tilbage af grundspillet.

I det første kvarter dominerede Ringkøbing. Vejgaard havde dog kampens første, store chance efter 14 minutter, hvor bolden blev slået over overliggeren efter en omstilling.

Ringkøbing fulgte op med en stor 10 minutter senere, da VB-målmand Peter Sandberg Nielsen ad to omgange stod i vejen for skud efter klumpspil.

Efter 28. minutter var det dog Vejgaard, der kom på måltavlen. Efter et hjørnespark sparkede angriber Daniel Olsen hjemmeholdet foran, da han med ryggen til mål lavede en akrobatisk scoring.

Ovenpå scoringen var det Vejgaard, der dominerede halvlegen ud.

Efter pausen var det dog de vestjyske gæster, som stemplede ind. Lennard Lauridsen kom øverst og fik hovedet på et indlæg fra højre side, da han scorede til 1-1.

Mod slutningen af anden halvleg pressede hjemmeholdet i den grad på. Men det blev ved 1-1, og dermed samlede Vejgaard et enkelt point op, som de tager med videre til nedrykningsspillet i 2. division.

Havde aalborgenserne vundet kampen, var der fem point op til den sidste plads i oprykningsspillet med to kampe igen. Den sidder Ringkøbing nu på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.