AaB

Sebastian Grønning har valgt klub

AGF styrker sin trup med 25-årige Sebastian Grønning, som har en fortid i blandt andet AaB 

Sebastian Grønning. Her ved en tidligere træningskamp mellem AaB og Viborg på Hornevej.
Sebastian Grønning. Her ved en tidligere træningskamp mellem AaB og Viborg på Hornevej. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 11:29

AGF har forstærket sin offensiv med angriberen Sebastian Grønning, som tidligere har spillet i rødt og hvidt for AaB, ligesom han også har været omkring Hobro IK og Viborg FF. 

Han kommer til Aarhus på en fri transfer, efter at han har fået ophævet sin kontrakt med den sydkoreanske fodboldklub Suwon Samsung Bluewings.

Det oplyser AGF onsdag på sin hjemmeside.

Grønning skiftede til Sydkorea fra Viborg FF i januar i år efter en god periode for Viborg i både Superligaen og 1. division. I alt 50 kampe og 31 mål blev det til for Viborg.

- Sebastians kvaliteter som angriber behøver ingen nærmere introduktion. De fleste husker nok hans flotte periode senest han var i Superligaen, hvor han med sine mange mål beviste sig som en klinisk og dygtig afslutter med en fin næse for mål, siger AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye.

- Men Sebastian er også en hårdtarbejdende og sulten spiller, der bidrager til det kollektive spil og til holdets helhed, og han byder på den måde ind med mange kvaliteter i vores trup.

25-årige Sebastian Grønning fik sin seniordebut i AaB i 2016. 

Nordjyske prøver at få en kommentar til den missede transfer fra AaB's sportschef Inge André Olsen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden