AaB

Sjældent AaB-syn på en træningslejr: - Lad os håbe, det varer ved

Superligaklubben har 25 spillere med til Malta, og assistenttræner Rasmus Würtz glæder sig over tilstanden

AaB-spillerne træner her på Tony Bezzina Stadium i Valletta. Foto: Lars Pauli

AaB-spillerne træner her på Tony Bezzina Stadium i Valletta. Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Anfører Lucas Andersen er blevet hjemme i Aalborg, fordi hans kæreste er højgravid, men de 25 navne, der fredag rejste med superligaklubben AaB til Malta, er alle fit for fight.

Det er et højst usædvanligt, at der ikke er mindst et par spillere, der trækkes med småskader, og assistenttræner Rasmus Würtz er da også godt tilfreds med starten på træningslejren.

Se alle billederne fra lørdagens træning nederst i artiklen

- Det er stærkt, hvis det kan blive ved med at være sådan her. Kasper Kusk har lige haft lidt snue, men det gik heldigvis fint med ham i dag (lørdag, red.), så lige nu er alt positivt, siger han.

En af forklaringerne på den skadesfri trup er ifølge Rasmus Würtz, at man er skarpe på at dosere kræfterne.

I fraværet af Martí Cifuentes har assistenttræner Rasmus Würtz været nød til at påtage sig et større ansvar - både på træningsbanen og i kulissen. Foto: Lars Pauli

I fraværet af Martí Cifuentes har assistenttræner Rasmus Würtz været nød til at påtage sig et større ansvar - både på træningsbanen og i kulissen. Foto: Lars Pauli

- Vi sidder jo hver dag og kigger på, hvordan tilstanden er i truppen. Vi får en masse data ind fra vores fysiske træner, og det kan vi bruge til at se, hvor meget vi kan tillade os at presse på i træningen.

- Det er jo hele tiden en balance, for hvis vi ikke kommer i ordentlig form, så kan vi jo ikke bruge det til noget, at vi ingen skader har, siger AaB-assistenten.

Nu bliver der skruet op

Rasmus Würtz pointerer, at man aldrig kan forhindre slagskader, men dem har aalborgenserne altså heller ingen af lige nu.

- Nu må vi se, hvordan træningslejren skrider frem. Hernede på Malta begynder vi jo for alvor at øge træningsmængden. Vi har skruet op til to daglige træningspas, og så venter der jo også tre kampe, så spillerne skal nok få brugt deres kræfter.

Planen for tirsdagens første testkamp, hvor tjekkiske Olomouc er modstanderen, er at få næsten alle 25 spillere i kamp. Det vi sige, at ingen skal have mere end 45 minutter i benene.

Nordjyske arbejder i øvrigt intenst på at kunne livestreame alle AaB’s tre kampe på Malta direkte her på nordjyske.dk.

Hold dig opdateret om AaB – Tilmeld dig vores nyhedsbrev om AaB lige her

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.