Spelling grundlagde Pirates-sejr i comeback
Thomas Spelling er tilbage for Aalborg Pirates, og søndag stod han bag opspillene til de to første mål mod sin tidligere klub
ISHOCKEY: Søndag var Thomas Spelling igen i aktion i Metal Ligaen for Aalborg Pirates. Det er første gang i sæsonen efter en skade, som angriberen pådrog sig i opstarten.
Spelling fik en afgørende rolle i ligakampen mod sin tidligere klub, da Pirates slog SønderjyskE med 4-1 og dermed tager et vigtigt skridt i topstriden.
Nordjyderne er nemlig kun ét point bag Rungsted på førstepladsen.
Sejren blev grundlagt efter 10 minutter, hvor Thomas Spelling to gange blev noteret for en assists på ganske kort tid. Først serverede han pucken for Sebastian Bergholt, hvorefter han lagde op til Mikkel Højbjerg.
Dermed var Aalborg Pirates foran med to halvvejs inde i første periode.
Den føring blev udbygget af Jeppe Jul Korsgaard i anden periode, hvorefter Yannick Vedel udlignede for sønderjyderne i tredje periode. Men sejren blev slået fast, da Pierre-Olivier Morin uassisteret gjorde det til 4-1 i et powerplay med otte minutter tilbage.