Svenskere blev smadret: Aalborg Håndbold tog sæsonens første sejr
IF Fremad Nørhalnes jubilæum fejret med et brag
Opdateret 08. august 2019 kl. 10:05
HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold beviste onsdag aften, at der stadig er stor forskel på dansk og svensk klubhåndbold, da de svenske semifinalister fra Skövde blev slået i en testkamp i Nørhalne. Hele 28-15 blev det til Aalborg Håndbold.
Kampen blev spillet som en del af fejringen i forbindelse med IF Fremad Nørhalnes 100 års jubilæum, og der var derfor dukket masser af mennesker op til mødet mellem to af de bedste skandinaviske mandskaber.
Aalborg Håndbold tabte i weekenden til de tyske mestre fra Flensburg-Handewitt, men onsdag var der ingen tvivl om sejren. Defensiven stod enormt solidt, og Kristian Sæverås i første halvleg og Mikael Aggefors i anden halvleg stod fremragende i målet.
Offensivt ar opgøret stadig præg af, at det er tidligt på sæsonen, men der var gode takter, inden weekendens træningsturnering i Køln. Sebastian barthold blev topscorer med hele ni fuldtræffere.
Kampen bød også på et sjovt gensyn med Rasmus Wremer og Kristian Svensson. Netop de to var holdkammerater med Mads Christiansen og Henrik Møllgaard tilbage i 2010, hvor Aalborg fik sit første danske mesterskab i herrehåndbold.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.