Thelander uheldig ved første frie AaB-træning
Superligaholdets forsvarsspiller røg direkte på skadeslisten, efter at der blev åbnet op for holdtræning igen
FODBOLD: Det var en flok fodboldsultne AaB-spillere, der i fredags blev sluppet løs til den første holdtræning i superligaklubben i næsten to måneder.
For aalborgensernes forsvarsspiller Rasmus Thelander blev det dog en kort fornøjelse.
- Jeg trådte desværre forkert på den ene ankel. Det er selvfølgelig uheldigt, og det havde jo været noget mere belejligt, hvis det var sket for to måneder siden, siger han.
Rasmus Thelander nøjedes mandag med at træde på motionscyklen, og efterfølgende var han til scanning.
- Jeg har smerter i en sene under foden, og for en sikkerheds skyld har jeg fået den undersøgt. Jeg afventer svaret, men jeg håber og tror ikke, der er sket noget alvorligt. Og skal jeg finde noget positivt i det her, så er der trods alt to uger til, at Superligaen begynder igen, siger AaB-forsvareren.
En anden AaB-spiller blev rent faktisk skadet for to måneder siden, men anfører Lucas Andersen kæmper stadig med efterveerne af den fibersprængning, han pådrog sig mod Lyngby 8. marts.
- Han er stadig nogle uger væk fra at kunne gøre comeback, erkender AaB-træner Jacob Friis.
Tredje og sidste mand på AaB's skadesliste er angriberen Aramis Kouzine.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.