Thisted FC fik forfærdelig FCK-optakt
Thisted FC fik en decideret lussing, da man tabte 0-5 på udebane mod Aarhus Fremad
AARHUS: Man må ikke håbe for Thisted FC, at FC København havde sendt en scout ud for at se nærmere på thyboerne til lørdagens kamp mod Aarhus Fremad.
I så fald ville man kunne berette om flere gode muligheder for at nedbryde Thisted FC's defensiv. Den var nemlig alt andet en prangende i lørdagens udekamp mod rækkens duks.
Nok er Aarhus Fremad notorisk svær at spille mod på Riisvangen - spørg bare Brøndby - men 5-0 er næppe et resultat, som Thisted FC kan leve med.
Det gik hurtigt galt. Stort set inden stadionspeakeren var færdig med at nævne de to holdopstillinger, havde Aarhus Fremad bragt sig foran ved Lucas From. Omkring den halve time fordoblede Mathias Kubel føringen.
Thisted FC var sådan set godt med i spillet fra felt til felt, men skarpheden var en by i Rusland for gæsterne, der også måtte se Mathias Kubel gøre det til 3-0 efter pausen. Mod kampens slutning gik det for alvor i opløsning for Thisted FC, da hjemmeholdets notoriske målræv Søren Andreasen scorede to gange, så nederlaget kom til at lyde på hele 0-5.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.