Thisted FC fik point igen, men bør ærgre sig
Thyboerne kom hurtigt foran 2-0 mod Nykøbing i 2. division, men de fik ikke lukket leddet
Formen er opadgående hos Thisted FC, og lørdag havde de også kurs mod sæsonens tredje sejr i 2. division i fodbold. Desværre for Daniel Kristensens mandskab og de fremmødte tilskuere på Lerpyttervej spolerede gæsterne fra Nykøbing FC noget af festen med et comeback, der sikrede dem 2-2.
- Fodbold, 2. division
- Mål: 1-0 Emil Seedorff (21. minut), 2-0 Mathias Myrthue (29. minut). 2-1 Simon Madsen (33. minut). 2-2 Adam Vendelbo (84. minut)
Emil Seedorff og Mathias Myrthue havde ellers bragt Thisted FC i sejrsposition med to scoringer midtvejs i førte halvleg, men føringen holdt ikke.
Gæsterne fra Nykøbing fik sat en hurtig reducering ind inden pausen, mens udligningen faldt så sent som i det 84. minut.
Trods tabet af to point, der havde lunet i tabellen, er thyboerne ved at være godt med i tabellen ovenpå en sløj start. De er kun ét point efter AB, der i skrivende stund sidder på den sjette og sidste plads til oprykningsspillet.
Thisted FC skal i aktion igen allerede på tirsdag aften, hvor superligaholdet Silkeborg IF venter i pokalturneringen (Oddset Pokalen).