Thisted kæmpede bravt, men Fortuna løb med sejren i målrigt opgør

Fortuna Hjørring hev sejren hjem og lavede et hul ned til 3. pladsen

FC Thy-Thisted Q måtte se sig besejret på trods af, at de havde flere store chancer i anden halvleg. Arkivfoto: Bo Lehm. <i>Bo Lehm</i>

FC Thy-Thisted Q måtte se sig besejret på trods af, at de havde flere store chancer i anden halvleg. Arkivfoto: Bo Lehm. Bo Lehm

FODBOLD:Der var for alvor dømt nordvestjysk brag, da Thy-Thisted Q fredag aften tog imod gæsterne fra Fortuna Hjørring i Gjensidige Kvindeligaen. En spændende kamp, der endte med en sejr til Fortuna Hjørring på 4-2.

- Jeg er utrolig glad for sejren, der var rigtig vigtig. Det er en af de sværeste udebaner at spille på, og Thisted spillede en god anden halvleg, men vi tog en fortjent sejr, siger cheftræner Brian Sørensen.

- Det er klart, at der er et stykke op til os i tabellen, som det ser ud nu, men der er mange kampe igen, så vi tager én kamp af gangen, uddyber Fortuna-chefen.

Det var ligaens første og fjerdeplads, der i Thisted skulle udfordre hinanden og kæmpe for en placering i toppen af tabellen.

FC Thy kunne med en sejr komme op på siden af bomstærke Fortuna Hjørring, hvorimod hjørringenserne kunne øge hullet ned til Brøndby på tredjepladsen.

FC Thy-Thisted Q kom til kampen med to sejre i bagagen, senest havde de slået FC Nordsjælland med 3-1 i Farum, hvor topscoren Rikke Dybdahl fik taget hul på målbylden med to scoringer.

Også Fortuna Hjørring kom til kampen med sejre i bagagen, nemlig hele tre styks, dermed var hjørringenserne ubesejret og på førstepladsen i Gensidige Kvindeligaen. Senest havde de slået AaB med hele 3-0.

Det var Fortuna Hjørring, der efter 10 minutter bragte sig foran med 1-0, da Emma Snerle blev spillet igennem thyboernes forsvar, hvilket gav hende masser af plads til at skyde på mål. Skuddet blev dog blokeret af målmand Maja Bay Østergaard, men uheldigvis for FC Thy-Thisted Q hoppede bolden alligevel forbi hende og i nettet.

Det var begyndelsen på en sand målfest, da udeholdet formåede at score tre mål på små 20 minutter i første halvleg.

Fortunas andet mål kom 20 minutter inde i kampen, hvor man fik opfanget bolden nede omkring Thisted-feltet, og Angela Rachael Beard skød sikkert uglen ind.

Det høje pres, som Fortuna Hjørring konstant lagde på hjemmeholdet, ledte til to hjørnespark i rap, hvoraf Maria Mihaela Ficzay fik placeret sit hovedet perfekt på bolden til 3-0 for Fortuna.

Der gik ikke mere end små to minutter, før det lykkedes topscoren Emma Snerle at score sit andet mål i kampen til 4-0 for gæsterne.

Thyboerne gav dog ikke op, og det var tydeligt at se, at de kæmpede med alle deres kræfter for at komme til chancer. Det var dog et solidt Hjørring-forsvar, som stod i vejen, og derfor havde hjemmeholdet svært ved at komme frem til de helt store chancer.

I den sidste ende lønnede det sig dog, for FC Thy-Thisted Q fik presset sig frem til et hjørnespark, hvor bolden endte for fødderne af anfører Matilde Kjeldgaard, der vendte rundt og klistrede den ind ved stolpen til reducering 1-4.

Hjemmeholdet kom også bedst fra start i anden halvleg. Her scorede de endnu en gang på hjørnespark, da Rikke Dybdahl headede bolden i målet til 4-2, og så var kampen åben igen.

Det var en anden halvleg, som hjemmeholdet dominerede. FC Thy-Thisted Q kom til flere store chancer, hvor den sidste skarphed manglede.

Kampfakta

FC Thy-Thisted Q - Fortuna Hjørring 2-4 (1-4)

Målscorer: 0-1 Emma Snerle (10. minut), 0-2 Angela Rachael Beard (21. minut), 0-3 Maria Mihaela Ficzay (26. minut), 0-4 Emma Snerle (28. minut), 1-4 Matilde Kjeldgaard (42. minut), 2-4 Rikke Dybdahl (53. minut)

Startopstilling FC Thy-Thisted Q: Maja Bay Østergaard - Vibeke Andersen, Olivia Bergmann, Signe Damsgaard, Rikke Dybdahl - Matilde Kjeldgaard, Line Kristensen, Agnete Marcussen, Beate Marcussen - Camilla Nielsen, Malene Sørensen,

Startopstilling Fortuna Hjørring: Adelaide Gay - Angela Beard, Mathilde Carstensen, Janelle Cordia, Maria Ficzay - Laura Frank, Olivia Holdt, Sofie Lundsgaard, Florentina Olar-Spanu - Emma Snerle, Clare Wheeler

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.