Tidligere AaB-chef har fået nyt job
Inge André Olsen er tilbage i den klub, han forlod til fordel for AaB
Opdateret 15. november 2023 kl. 07:43
Siden Inge André Olsen forlod AaB 21. september 2022, har han været uden job. Men nu er der nyt på den front.
Den tidligere AaB-sportschef er tilbage i den klub, som han forlod til fordel for netop AaB: Norske Stabæk.
Det skriver TV2.no.
Inge André Olsen var ni år i Stabæk, men skal ikke tilbage til klubben som sportschef.
I stedet skal han være konsulent. Mere specifikt skal han agere som klubagent indtil udgangen af det kommende transfervindue i januar, fortæller Jon Tunold, daglig leder i Stabæk, til norsk TV2.
Hans arbejdsopgaver bliver at undersøge og scoute spillere, men han kommer ikke til at være en del af kontraktunderskrivelser eller have andre dele af forhandlinger.
Den nuværende sportschef i Stabæk, Torgeir Bjarmann, forlader klubben ved sæsonafslutningen, og til spørgsmålet om, hvorvidt Inge André Olsen derfra kan være en mulig aftager, er Jon Tunold ikke afvisende.
-Det kan ske. Det har vi ikke diskuteret. Vi vil bruge tid på at se på, hvordan vi organiserer os, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.