Superliga

Træningslejre og testkampe: Sådan forbereder de nordjyske superligahold sig på foråret

AaB og Hobro har programmet på plads frem mod forårspremieren i 3F Superligaen

AaB var i 2019 på træningslejr i Tyrkiet, men i 2020 har de valgt at rejse til Marbella i Spanien.  Arkivfoto: Torben Hansen
AaB var i 2019 på træningslejr i Tyrkiet, men i 2020 har de valgt at rejse til Marbella i Spanien. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD: Det er to uger siden, at efterårssæsonen i 3F Superligaen fik sin afslutning, men nu går der ikke længe, før de nordjyske superligaklubber starter forberedelserne frem mod foråret.

AaB genoptager træningen 8 januar, mens Hobro-spillerne har deres første træning to dage før.

Jacob Friis' tropper starter deres optakt med to træningskampe mod henholdsvis AGF og svenske IFK Göteborg, hvorefter de i slutningen af januar drager til varmere himmelstrøg for at gennemføre deres træningslejr i Marbella i Spanien.

AaB arbejder stadig på at få et par testkampe på plads til træningslejren.

Men inden AaB starter med testkampene på græs, så skal de forsøge at forsvare deres KMD Cup-titel, hvor Brøndby, OB og AGF er blandt modstanderne i det årlige tilbagevendende indendørsstævne.

Det nordjyske superligamandskab slutter sæsonforberedelserne af med en kamp mod Vendsyssel FF.

Ugen efter gælder det forårspremieren på udebane mod Silkeborg IF.

AaB's opstartsprogram

8. januar: Første træning i 2020

10. januar: KMD Cup

21. januar: Testkamp mod AGF - klokken 13.00 i Aarhus

26. januar: Testkamp mod IFK Göteborg - klokken 14.00 i Göteborg

30. januar - 6. februar: Træningslejr i Marbella i Spanien

9. februar: Vendsyssel FF - klokken 13.00 i Vrå

16. februar: Forårspremiere i 3F Superligaen mod Silkeborg - klokken 14.00 på Jysk Park i Silkeborg

Hobro spiller deres første testkamp 27. januar, hvor "Den gule fare" fra AC Horsens venter.

To dage efter går turen til Belek i Tyrkiet, hvor Hobro også var på træningslejr i 2019. Her skal himmerlændingene spille to træningskampe, som endnu ikke er blevet offentliggjort.

Hobro har endnu engang valgt at holde deres træningslejr i Belek i Tyrkiet. Arkivfoto: Torben Hansen.

Hobro spiller deres sidste testkamp mod Skive IK 11. februar, hvorefter hobrogenserne fem dage senere skal genoptage deres overlevelseskamp i Superligaen på udebane mod Sønderjyske.

Hobros opstartsprogram

6. januar: Første træning i 2020

27. januar: Testkamp mod AC Horsens - klokken 13.00

29. januar - 7. februar: Træningslejr i Belek i Tyrkiet (

11. februar: Testkamp mod Skive IK

16. februar: Forårspremiere i 3F Superligaen mod Sønderjyske - klokken 12.00 på Sydbank Park i Haderslev

Gå til relaterede emner

Forsiden