AaB

Tre mand sad over AaB-træning i perfekte forhold

Kasper Pedersen og Lucas Andersen havde fået selskab af Jores Okore i styrketræningsrummet

Jores Okore har været på græs ved alle de øvrige træninger i Spanien. Foto: Martin Damgård
Jores Okore har været på græs ved alle de øvrige træninger i Spanien. Foto: Martin Damgård

FODBOLD: Søndag formiddag bød på endnu en træning i perfekte forhold for AaB, der søndag også kunne glæde sig over at have adgang til træningsbanerne i ubegrænset tid, da russiske Krasnodar, som de deler banerne med i dag spiller kamp imod svenske Malmö FF.

Kasper Pedersen og Lucas Andersen, som hele tiden har været de eneste, der har døjet med småskavanker på turen til Spanien, havde søndag fået selskab af Jores Okore i styrketræningsrummet sammen med fysioterapeut Simon Enevoldsen, men forsvarsspilleren forsikrer, at der ikke er noget at være bekymret for.

- Der er bare tale om det, vi kalder load management (belastningskontrol, red.), så der er ikke noget galt med mig som sådan. Det handler bare om, at vi hele tiden skal holde øje med, at vi belaster os selv unødigt, siger Jores Okore.

Men han lægger dog ikke skjul på, at han hellere ville have været ude på træningsbanen.

- Jeg ville da hellere løbe og spille fodbold med drengene ude i solskinnet, men vi skal også tænke os om, siger Jores Okore.

Vejret var nemlig endnu engang med AaB'erne, der oså har store roser til træningsbanerne ved Melia Puerto Banus - samtlige dage har budt på træningstemperaturer på den gode side af 20 grader.

AaB arbejder stadig hårdt på at finde en modstander til en testkamp under turen til Spanien, og der kan det være, at der er nyt senere på dagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden