Tristessen i Thisted fortsætter
2. divisionsholdet har scoret opad ved at kvalificere sig til oprykningsspillet, hvor de lørdag tabte for sjette gang på halvanden måned
Opdateret kl. 20:16
THISTED: Fodboldspillerne fra Thisted FC måtte lørdag endnu engang gå den tunge gang fra banen i oprykningsspillet til 2. division.
Hjemme på Lerpytter tabte de 0-1 til Aarhus Fremad, der løb med sejren via en scoring fra Lucas From efter godt en times spil. Det var det sjette nederlag på halvanden måned i et oprykningsspil, hvor thyboerne fra starten har spillet en statistrolle, selvom langt de fleste af nederlagene har været beskedne.
Efter lørdagens nederlag i næstsidste spillerunde halter Thisted FC hele 29 point efter oprykningspladserne. I toppen kæmper Kolding, Esbjerg og B93 før de sidste kampe om de to pladser til 1. division, der som bekendt inkluderer AaB fra næste sæson.
Thisted har fået fem point i deres otte kampe, og sidste chance for lidt succes er lørdag 17. juni, hvor de møder oprykningskandidaterne B93 på Østerbro Stadion. Dermed kan thyboerne alligevel ende med at få en finger med i spillet om topplaceringerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.