Fodbold

Uheldig AaB-duo skal scannes og er ude af Nordsjælland-kamp

På den positive side tæller, at forsvarsspilleren Rasmus Thelander er klar til comeback i superligatruppen

Jacob Rinne blev skadet under superligakampen mellem mod FCK. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jacob Rinne blev skadet under superligakampen mellem mod FCK. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

FODBOLD: Hverken Jacob Rinne eller Magnus Christensen bliver klar til AaB's hjemmekamp lørdag i Superligaen mod FC Nordsjælland. Duoen udgik med skader i onsdagens kamp mod FC København.

Jacob Rinne fik et vrid i knæet, da han blev tacklet af FCK's Michael Santos, mens Magnus Christensen fik smerter i baglåret tidligt i kampen i Parken.

- De skal scannes i løbet af fredagen, men vi håber, de er sluppet nådigt, siger cheftræner Jacob Friis.

Heller ikke Kasper Kusk spiller lørdagens kamp, da han kan blive far når som helst.

På den positive front er Rasmus Thelander og Frederik Børsting begge klar igen og er en del af AaB's trup mod FC Nordsjælland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden