Uvejr udskød Mexicos ottendedelsfinale mod England med en time
VM-opgøret mellem Mexico og England blev udskudt på grund af regn- og tordenvejr søndag i Mexicos hovedstad.
Opdateret 06. juli 2026 kl. 03:19
Ottendedelsfinalen ved VM mellem Mexico og England blev natten til mandag dansk tid sat i gang med en times forsinkelse på grund af uvejr.
Først klokken 03.00 gik duellen i gang på Estadio Azteca i Mexico City, der i timerne frem mod kampstart var præget af regn- og tordenvejr.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) ville ikke risikere sikkerheden for spillerne og tilskuerne.
- Folks sikkerhed er Fifas højeste prioritet. Vi takker alle fans for deres forståelse og samarbejde, lød meldingen fra Fifa.
Vinderen af opgøret mellem Mexico og England står i kvartfinalen over for Norge.
Nordmændene vandt i ottendedelsfinalen med 2-1 over Brasilien.
RITZAU
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.