Vejgaard mister cheftræner: Skal være assistenttræner i Skive
Christian Flindt Bjerg skifter fra Danmarksserien til NordicBet Ligaen
FODBOLD: Vejgaard rykkede efter denne sæson fra 2. division og ned i Danmarksserien, og ferdag begyndte klubben så at lede efter en ny cheftræner.
Og det er der en årsag til Fredag middag blev Christian Flindt Bjerg nemlig præsenteret som ny assistenttræner i Skive IK, der spiller i landets næstbedste række, NordicBet Ligaen.
Her skal han være assistent for den tidligere Hobro-profil Martin Thomsen, der tidligere på denne sæson overtog jobbet som chef i Skive alene med Thomas Røll som assistent.
- Efter Martin Thomsen blev alene som cheftræner, har det været en stor prioritet at finde en kvalificeret assistent til ham. Det kan vi nu sige i den grad er lykkes. Christian kommer med stor portion erfaring fra cheftræner jobs i blandt andet Thisted, AGF U19, og senest Vejgaard. Han har herudover en stor fortid som spiller, som bragte ham forbi klubber som Karlsruher SC, FC Lugano, FC Tirol, samt Viking FK og Odd Grenland. Christian, som har den højst mulige træner uddannelse herhjemme, har selv søgt at prøve sig af som assistent træner, og derfor synes vi at Skive IK og Christian er et rigtig godt match, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Christian Flindt Bjergs tørste triumf i Vejgaard kom, da klubben tidligere på sæsonen slog Hobro ud af Sydbank Pokalen, inden det blev til et nederlag til AaB i den efterfølgende runde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.