Vejgaard-træner fejrede ny kontrakt med point
Christian Flindt Bjerg fortsætter i Vejgaard, der kom tilbage og fik point mod Hillerød
FODBOLD: Vejgaard fortsætter med at sætte point ind på kontoen i nedrykningsspillet i 2. division. Lørdag kom nordjyderne tilbage og hentede 2-2 på trods af en skidt start i hjemmekampen mod Hillerød.
Sjællænderne scorede med tre minutters mellemrum midt i første halvleg ved Jonathan Witt og Magnus Klarskov Nielsen. Men det knækkede ikke hjemmeholdet, der kom på omgangshøjde inden pausen.
Først satte Niklas Winberg reduceringen ind, og bare fire minutter senere bragte Lasse Lund Storvang balance i regnskabet. Anden halvleg bød ikke på scoringer.
Resultatet betyder, at Vejgaard indtager femtepladsen med 30 point for 26 kampe. Holdet har fire point ned til holdene under nedrykningsstregen. I den nordjyske klub kan man desuden glæde sig over, at cheftræner Christian Flindt Bjerg har sat sin underskrift på en ny kontrakt gældende for de kommende to sæsoner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.