Vendsyssel FF henter FCK-talent

Vendsyssel FF har sikret sig en spændende ung spiller, der kan dække flere positioner

Mattias Jakobsen skifter fra FCK til Vendsyssel FF <i>Foto: Vendsyssel FF</i>

Mattias Jakobsen skifter fra FCK til Vendsyssel FF Foto: Vendsyssel FF

VRÅ: Vendsyssel FF har forstærket truppen med 19-årige Mattias Jakobsen, der kommer til det nordjyske fra FC København, hvor han har været viceanfører på klubbens U19-hold, der i seneste sæson blev danmarksmestre. 

Jakobsen fik i december 2021 debut på FCK’s 1. hold, da han kom på banen i UEFA Conference League kampen mod Slovan Bratislava. Derudover har Jakobsen optrådt i den røde trøje, da det er blevet til 17 ungdomslandskampe for Danmark, senest 3 kampe på U19-landsholdet.

- Vi er meget stolte over, at et ungt talent som Mattias har valgt at skifte til Vendsyssel. Han er en rigtig spændende ung spiller, der i sidste sæson var en af de bærende spillere på det FCK U19-hold der vandt danmarksmesterskabet. Samtidig har han trænet med på førsteholdet i FCK og nåede også at få debut i vinters, hvilket jeg synes siger lidt om, det talent han besidder. Mattias kan både bruges som midterforsvarer og som 6’er. Han er fantastisk på bolden og har et virkelig godt blik for spillet. Udover det er han rigtig dygtig taktisk og god til at læse spillet. Nu skal vi sammen hjælpe hinanden med at tage næste skridt, siger cheftræner Henrik Pedersen i en pressemeddelelse. 

Mattias Jakobsen har fået sin fodboldopdragelse i FC København men stammer fra Ringsted. Den 19-årige Vendsyssel-spiller er noteret for 17 U-landskampe.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.