White Hawks fik fire på stribe - Pirates tabte topkamp

Frederikshavn White Hawks hentede endnu en sejr, mens Aalborg Pirates blev distanceret af Metal Ligaens tophold

Sebastian Brinkman blev matchvinder i Frederikshavn White Hawks' overtidssejr sejr over Herlev. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Sebastian Brinkman blev matchvinder i Frederikshavn White Hawks' overtidssejr sejr over Herlev. Foto: Claus Søndberg

FREDERIKSHAVN/HERNING:Det blev en blandet fredag aften for de to nordjyske hold i ishockeyens Metal Liga.

Frederikshavn White Hawks fortsatte med at rette op på en skidt start på sæsonen med endnu en sejr, mens Aalborg Pirates på udebane tabte til rækkens tophold fra Herning Blue Fox.

Frederikshavn White Hawks vandt for fjerde gang i træk, da Herlev blev sendt hjem fra Nordjyske Bank Arena med et 3-4-nederlag efter overtid.

Sebastian Brinkman Andersen blev matchvinder for vendelboerne med sin scoring godt to minutter inde i overtiden. Forud var gået en kamp, hvor høgene havde vendt 0-2 til 3-2, inden den tidligere White Hawks-spiller Mikkel Bertelsen med sit andet mål udlignede til 3-3 for gæsterne .

De to point betyder, at Frederikshavn White Hawks har 22 point på sjettepladsen. Det samme pointantal har Rungsted og Esbjerg på henholdsvis femte- og syvendepladsen.

Frederikshavn White Hawks - Herlev Eagles 4-3

  • Periodecifre: 0-2, 3-0, 0-1, 1-0
  • Mål: 0-1 Luis Blak Olsen (12.30), 0-2 Mikkel Bertelsen (17.37), 1-2 Daniel Olsson Trkulja (26.49), 2-2 Santeri Suistio (36.01), 3-2 Christopher Frederiksen (37.03), 3-3 Mikkel Bertelsen (47.31), 4-3 Sebastian Brinkman Andersen (62.19)
  • Udvisninger: Frederikshavn 1x2 minutter, Herlev 2x2 minutter
  • Tilskuere: 1327

Aalborg Pirates løb til gengæld ind i et 2-4-nederlag på udebane til topholdet Herning Blue Fox.

Patrick Madsens mål gav Herning føringen efter godt 16 minutters spil, men med et mål 37 sekunder før første periodes afslutning sørgede Thomas Spelling for, at Aalborg Pirates kunne skøjte i omklædningsrummet med 1-1 på måltavlen.

Herning kom igen foran små syv minutter inde i anden periode, men tre minutter senere var Thomas Spelling igen på pletten på sin tidligere hjemmebane, da han udlignede til 2-2 for Aalborg Pirates.

Godt 13 et halvt minut inde i tredje periode tog hjemmeholdet føringen for tredje gang, da frederikshavnske Mathias From gjorde det til 3-2. Denne gang formåede Aalborg Pirates ikke at svare igen, og i stedet afgjorde Morten Poulsen kampen til Hernings fordel 35 sekunder før tid.

Nederlaget betyder, at Aalborg Pirates nu har hele otte point op til Herning på førstepladsen.

Herning Blue Fox - Aalborg Pirates 4-2

  • Periodecifre: 1-1, 1-1, 2-0
  • Mål: 1-0 Patrick Madsen (16.07), 1-1 Thomas Spelling (19.23), 2-1 Phil Marinaccio (26.57), 2-2 Thomas Spelling (29.23), 3-2 Mathias From (53.39), 4-2 Morten Poulsen (59.25)
  • Udvisninger: Herning 2x2 minutter, Aalborg 1x2 minutter
  • Tilskuere: 2211

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.