Wieghorst: Holdet er godt nok

AaB’s cheftræner erkender dog, at der meget snart skal sejre på bordet

Claus Jensen
Foto: Nicolas Cho Meier
AaB 31. juli 2017 07:41 - Opdateret 31. juli 2017 11:29

FODBOLD: Cheftræner Morten Wieghorst er en presset mand efter AaB’s sæsonstart med blot ét point i tre kampe. Søndag tabte aalborgenserne 3-2 til FC Nordsjælland, og i hele 2017 har holdet blot vundet tre superligakampe.

Klubbens målsætning om top-6 ligner lige nu en stor mundfuld at gabe over.

- Jeg mener dog ikke, vi er langt fra at have ét af de seks bedste hold. Det er slet ikke usandsynligt med den her gruppe af spillere, men der er nogle detaljer i spillet, som vi hurtigt skal have styr på, for ellers så kommer vi til at være langt fra det mål. Jeg vil ikke løbe fra, at vi har brug for at vinde nogle kampe meget hurtigt, erkender AaB-træneren.

Der har været megen snak om, at AaB mangler en angriber. Men anfører Rasmus Würtz mener, at fokus skal være på defensiven.

- Vi skal lukke markant færre mål ind, hvis vi skal til at vinde fodboldkampe igen, fastslår han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...