Sport

Wimbledon-favoritten booker billet til stormøde

Aryna Sabalenka fik bugt med Jelena Ostapenko og skal nu møde den tidligere verdensetter Naomi Osaka.

Aryna Sabalenka er førsteseedet ved Wimbledon.
Aryna Sabalenka er førsteseedet ved Wimbledon. Andrew Couldridge/Reuters

Aryna Sabalenka trak sig fredag aften sejrrigt ud af en hårdtslående duel med lettiske Jelena Ostapenko.

I Wimbledons tredje runde fik bolden tæsk i begge ender af Centre Court, og den belarusiske verdensetter var skarpest, da det gjaldt.

Begge spillere havde svært ved at holde serv i andet sæt, men værst gik det for Jelena Ostapenko, som tabte alle sine første tre servepartier, inden hun fik hul igennem.

Det var dog for sent, og Aryna Sabalenka vandt 6-4, 6-4. Det betyder, at der nu venter lidt af et brag i fjerde runde.

Aryna Sabalenka skal således op imod den tidligere verdensetter Naomi Osaka, som er i forrygende form i øjeblikket.

Som optakt til Wimbledon nåede japaneren finalen i græsturneringen i Bad Homburg, hvor hun dog måtte trække sig med en skade.

Skaden har dog ikke set ud til at påvirke Osaka i London. I hvert fald har hun vundet i de første tre runder uden at afgive et eneste sæt.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden