Tennis

Squash-søstre til tops på verdensranglister

Efter Super Series-stævne i Malmø er søstrene Sarah og Mathilde Lauridsen begge nummer et på hver deres verdensrangliste

Søstrene Sarah og Mathilde Lauridsen ligger nummer et på verdensranglisten i squash for henholdsvis U15- og U17-kvinder. 

Privatfoto
Søstrene Sarah og Mathilde Lauridsen ligger nummer et på verdensranglisten i squash for henholdsvis U15- og U17-kvinder. Privatfoto

MALMØ: Det blev en god weekend for de to søstre Sarah og Mathilde Lauridsen. De to squashsspillere fra Thy Sqaush i Vestervig leverede nemlig så fine resultater ved Super Series-stævnet i Malmø, at de begge nu er indehavere af en førsteplads på verdensranglisten.

Sarah Lauridsen, der spiller i U15-rækken, gik hele vejen og vandt turneringen. Hun havde uden større problemer spillet sig frem til finalen, hvor hun mødte den stærke ukrainer Nadiia Usenko, der tidligere har været nummer et i verden. Det blev en hård kamp, der måtte ud i fem sæt, før Sarah Lauridsen kunne strække armene i vejret som U15-vinder af stævnet i Malmø. Hun slog dermed fast, at førstepladsen på verdensranglisten, som hun allerede inden turneringens sad tungt på, er helt fortjent.

Helt så godt gik det ikke for Sarahs storesøster Mathilde Lauridsen i U17-rækken, der måtte se sig slået i finalen af schweizeren Cindy Merlo efter fire sæt. I semifinalen havde Mathilde Lauridsen besejret en anden stærk schweizer, Celine Walser, i fire sæt. Andenpladsen var dog nok til, at hun også kravlede fra en tredjeplads og op på verdensranglistens førsteplads. Mathilde Lauridsen har tidligere vundet tre Super Series-stævner, mens lillesøster Sarah Lauridsens sejr i Malmø var hendes anden Super Series-triumf.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden