Sport

Stærkt White Hawks-comeback sænkede mestrene

For anden gang inden for en uge blev Esbjerg besejret

Arkivfoto: Laura Guldhammer
Arkivfoto: Laura Guldhammer Foto: Laura Guldhammer

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:37

ESBJERG: Det så længe ud til, at Frederikshavn White Hawks skulle tabe for anden udekamp i træk, men et stærkt comeback sikrede en 4-3-sejr i Esbjerg.

Sejren var høgenes anden inden for mindre end en uge over de forsvarende mestre.

Frederikshavn kom bedst ud af kampens første periode, da nyerhvervelserne Tyler Mosienko og Jeff Ulmer assisterede ved Jens Henrik Tönjums 1-0-scoring, men i anden periode kom Esbjerg tilbage i opgøret.

Først udlignede Tyler Fiddler til 1-1, inden Niklas Andersen med sin 2-1-scoring bragte de forsvarende mestre på sejrskurs.

Frederikshavns muligheder for et comeback i tredje periode blev ikke forbedret, da Mathias Bau Hansen kort inde i perioden fik 10 minutters udvisning for en tackling i hovedhøjde, og det overtal udnyttede Esbjerg straks til at fordoble føringen, da Esben Nielsen scorede til 3-1.

Frederikshavn White Hawks fik fornyet håb om point 10 minutter før tid, da Steffen Frank reducerede til 3-2, og små tre minutter før tid kom vendelboerne tilbage på omgangshøjde, da David Liffiton udnyttede et powerplay til at udligne til 3-3, inden Kristoffer Lauridsen et minut inde i kampens overtid sikrede White Hawks to point med sin 4-3-scoring.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden