Stjernesjovt rejsegilde
Grin, røde pølser og flødebolleleg i Brønderslevs nye børnehave.
BRØNDERSLEV: Galaksen bliver navnet på Brønderslevs nye, store børnehave der skyder op på Nordens Alle.
Det blev afsløret fredag formiddag, da der var rejsegildet på nybyggeriet.
Og de kommende brugere - børnene fra Midgård og Jyllandsgades Børnehave - afslørede navnet.
- Galaksen er en samling af stjerner, og alle børnene er små stjerner, fortalte Mette Trolle, der er leder af den nye børnehave.
Og hun tilføjede, at børn og voksne sammen vil sørge for at skabe en masse stjernestunder i det nye hus.