Stofavælgere fravalgte andre bejlere

Med 94 af 117 stemmer har Stofa vundet første runde i slaget om Pandrup-Kaas Antenneforening. Torsdag finder den endelige afstemning sted

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

PANDRUP:Pandrup-Kaas Antenneforening havde torsdag aften budt medlemmerne inden for på cafeteriaet i Jetsmark Idrætscenter for at præsentere, sin nye, hemmelige partner, som bestyrelsen havde stillet forslag om at indgå fornuftsægteskab med.

Under det to en halv timer lange møde, fortalte bestyrelsen, at den i tre år arbejdet med at finde en køber og valget var faldet på Stofa, fordi udviklingen gik den helt forkerte vej i foreningen med faldende medlemstal og udsigt til store investeringer i teknologi, som foreningen ikke kan bære alene.

Han forklarede, at valget var faldet på Stofa, fordi det var mest smertefrit. Stofa havde været samarbejdspartner i over 20 år og leveret service, internet og tv. Antenneforeningen havde også en gæld på 850.000 kroner som bliver strøget ved overtagelsen. Købsprisen på fem millioner kroner vil blive tilbagebetalt til de nuværende ca. 2000 medlemmer over de næste fire år via en prisreduktion på 625 kroner årligt, oplyste formanden.

94 stemte ja til forslaget, 17 stemte nej og seks stemte blankt.

Dermed er slaget dog ikke afgjort. Hvis afstemningen skulle have været endegyldig, skulle 2/3 af samtlige ca. 2000 medlemmer have stemt for forslaget. Derfor er medlemmerne indkaldt til endnu en ekstraordinær generalforsamling torsdag 29. august, hvor de atter skal stemme om forslaget.

Hvis 2/3 af de fremmødte stemmer ja igen, vil forslaget være endeligt vedtaget. Uanset hvor mange fremødte der er.

- Det er vigtigt, at alle også møder op der, så vi er sikre på, at forslaget vedtages endegyldigt. Det ville jo være ærgerligt, hvis kun modstanderne dukkede op, understreger Steen holm.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.