Politi

Storalarm i Vrå

- Der går en mand rundt i min have med et jagtgevær

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

VRÅ:Fredag aften var der højdramatik andre steder end på fladskærmene i Vrå.

Klokken 21.38 modtog Nordjyllands Politi et 112-opkald fra en kvinde på Møllevej i Vrå. Kvinden fortalte politiet, at hun havde set en mand gå rundt i sin have med et jagtgevær - i sig selv en foruroligende melding, men da telefonforbindelsen pludselig blev afbrudt, så blev politiet ekstra nervøse og rykkede talstærkt ud.

Fire patruljevogne og en indsatsleder rykkede ud til Møllevej, hvor der også blev foretaget afspærring.

Via megafon blev anmelderen kaldt ud på gaden - manden med geværet var der dog ikke spor af.

- Hun forklarede, at hun var blevet truet af en kvinde tidligere på aftenen, og at det måske var denne kvinde, der havde sendt en mand af sted med geværet efterfølgende, fortæller vicepolitikommissær Michael Elkjær, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Der var en mistanke om, hvem manden eventuelt kunne være, så politiet ransagede en adresse et andet sted i Vrå, hvor man traf en mand, der dog nægtede ethvert kendskab til episoden.

Der blev heller ikke fundet noget jagtgevær.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst