Storkedler hitter i Karby

KSM-Stoker øger beskæftigelsen, men det er professionelle ordrer, som ligger bag

- Trævarevirksomhederne har fundet ud af, at det kan betale sig at fyre med overskudsmaterialer fra produktionen, og her kan vi tilbyde et godt plug and play projekt, siger Jens Mogensen. Foto: Bo Lehm

- Trævarevirksomhederne har fundet ud af, at det kan betale sig at fyre med overskudsmaterialer fra produktionen, og her kan vi tilbyde et godt plug and play projekt, siger Jens Mogensen. Foto: Bo Lehm

KARBY:De har damp under kedlerne hos virksomheden KSM-Stoker A/S i Karby. Bogstaveligt talt, for de galopperende gas- og elpriser får især virksomheder til at tænke i brændsler, som der er bedre økonomi i.

- Ja, vi har travlt og har i mandags antaget to nye medarbejdere. Det er inden for de store industrianlæg, at det rykker lige nu, siger indehaver Jens Mogensen.

Krigssituationen i Ukraine har skræmt parcelhusejere væk fra at investere i pillefyr som erstatning for olie- eller gasfyret.

- Det står lidt på stand by med anlæg til private husstande. Frygten for mangel på træpiller har gjort, at der er distributører, som udnytter situationen til at hæve prisen kraftigt. Men det er en meget lille del af de træpiller, som bliver brugt i Danmark, som kommer fra Rusland og Ukraine. Vi importerer piller fra Baltikum og Skandinavien, og priserne skal nok falde til ro igen, siger Jens Mogensen.

Store anlæg

KSM-Stoker har siden starten i 1994 produceret alle typer kedler til opvarmning. I øjeblikket er det store anlæg til flere millioner kroner, som er i produktion eller i ordrebogen.

- Træindustrier og fjernvarmeværker er aftagerne. Vi er ved at færdiggøre to anlæg, der skal leveres til træindustrier i Bergen-området i Norge . Derefter skal vi i gang med to anlæg til Tyskland og yderligere tre identiske anlæg til vindues- og køkkenproducenter i Jylland. Trævarevirksomhederne har fundet ud af, at det kan betale sig at fyre med overskudsmaterialer fra produktionen, og her kan vi tilbyde et godt plug and play projekt, siger Jens Mogensen.

To stokerfyr er på vej til blive klargjort til levering hos et par træindustrivirksomheder i Bergen-området af Norge. Foto: Bo Lehm <i>Foto: Bo Lehm</i>

To stokerfyr er på vej til blive klargjort til levering hos et par træindustrivirksomheder i Bergen-området af Norge. Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

Det vil sige, at anlægget bygges færdigt på fabrikken i Karby og køres ud til kunden på en specialtransport, hvorefter det tilsluttes og producerer varme fra dag et. KSM-Stokers folk er selv med til at installere eventuelt sammen med et vvs-firma.

Arbejde til underleverandører

Med de to tilkomne er KSM-Stoker oppe på at beskæftige 16 medarbejdere. Men man giver også arbejde til danske og udenlandske underleverandører.

Styringsmoduler til kedlerne får Karby-virksomheden leveret fra Thisted. Foto: Bo Lehm <i>Foto: Bo Lehm</i>

Styringsmoduler til kedlerne får Karby-virksomheden leveret fra Thisted. Foto: Bo Lehm Foto: Bo Lehm

- Styringer bliver leveret fra Thisted og selve kedelkroppene fra Baltikum. Stål-chassiser til plug and play-løsninger kommer fra Kibsgaard Stålproduktion i Karby. De skal laves i certificeret bygningsstål, og det har vi ikke selv ønsket at gå ind i. Vi er bedre til at samle og montere, siger Jens Mogensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.