Brønderslev

Stormester gæster Brønderslev

Henrik Danielsen udfordrer skakspillere i Brønderslev

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I Brønderslev skal Henrik Danielsen medvirke i en blindsimultan-match.

BRØNDERSLEV:- At Henrik Danielsen kommer til Brønderslev er lige så stort inden for skakverdenen, som hvis Ronaldo kom til byen. Det siger formand for Brønderslev Skakklub, Johan Ravnborg Holmström.

Den berømte stormester deltager i Brønderslev Skakklubs Chess Vikings fredag 29. april. Han bliver modtaget af blandt andre borgmester Mikael Klitgaard og direktør Annette Drivsholm fra Spar Nord Bank.

- Forestil dig, at verdensstjernen i fodbold den portugisiske Cristiano Ronaldo eller Zlatan Ibrahimovic banker på din dør og siger, at han vil spille for din lokale klub i Brønderslev, ikke desto mindre er det sket for skakklubben, siger formanden for Brønderslev Skakklub, Johan Ravnborg Holmström.

Formanden fortæller at Henrik Danielsen i skak, er intet mindre end en verdensstjerne på niveau med de nævnte fodboldstjerner.

- Jeg troede at det var løgn, kunne ikke drømme om at en så berømt skakspiller som stormester Henrik Danielsen, ville spille for os i Brønderslev Skakklub, men drømmen er nu blevet til virkelighed” fortæller Johan med stolthed i stemmen.

Henrik Danielsen har gjort det som mange kun drømmer om. Han tog orlov fra sit arbejde i psykiatrien 2006 i Danmark, for at flytte til Island og arbejde som professionel skakspiller på fuld tid. Efter to år fik Henrik Danielsen islandsk statsborgerskab og stormesterløn fra kulturministeriet i Island, efter en afstemning i det islandske altinget.

Henrik Danielsen fortæller videre, at i Island er skak meget populært og man bruger det bevidst som et pædagogisk værktøj i skolerne. Henrik Danielsen fortæller endvidere, at efter at Norge i 2014 har fået en verdensmester i skak, har man indført skak som et obligatorisk fag for aldersgruppen 8-11 år. Dette med gode faglige resultater, hvor børnene bliver bedre til matematik og får bedre læseevner og sociale færdigheder.

Historikken siger, at Henrik Danielsen blev født 1966 i Nykøbing Falster, er professionel skakspiller og er bland andet kendt for sit Polar Bear system i skak, som han også har skrevet en bog om.

Henrik Danielsen blev stormester i skak og fik GM (Grand Master) titlen 1996. Han har spillet i skakolympiaderne 1992, 1994 og 1996 for Danmark og 2006, 2008 og 2012 for Island. Henrik Danielsen vandt Islandsmesterskabet i skak 2009, samt seneste vandt han Copenhagen Chess Challenge 2015, foran mange internationale skakstjerner fra hele verden. Henrik Danielsens højeste Elo-rating var 2545 i maj 2011.

Henrik Danielsen er kendt som en meget kreativ stormester i skak, som producerer egne innovative systemer i skak. Henrik betragtes som læremesteren og fungerer som en slags ambassadør for skak. ”Han har både som skakspiller og menneske format, fortæller Johan Ravnborg Holmström.

Formanden for Brønderslev Skakklub fortæller at han mødte Henrik Danielsen i forbindelse med en stor international skakturnering i Odense 2012. Her blev han meget nysgerrig på Henrik Danielsen.

- Ikke kun fordi han var en berømt skakmester, men også fordi jeg kunne fornemme et klogt og varmt menneske, som delte ud af sine erfaringer. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at Henrik Danielsen var en mand med store livserfaringer, samt et menneske med meget visdom.

Johan Ravnborg Holmström fortæller, at der opstod et venskab ret hurtigt.

Henrik Danielsen deler de samme ambitioner og visioner som formanden for Brønderslev Skakklub, nemlig at undervise børn, samt stor social bevidsthed. Begge har visioner om at integrere flygtninge og andre socialt udsatte borgere i kommunen via skak.

Man kan følge blindsimultan-matchen på Skolegades Skole i Brønderslev fredag 29. april kl. 16, alle er varmt velkomne, lyder det fra Johan Ravnborg Holmström.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst