Stort legeland i Aalborg lukker
Byen for lille til to store legelande, lyder begrundelsen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:32
AALBORG: Konkurrencen mellem de to store legelande i Aalborg fører til, at det ene lukker. 15. december er det slut med Jumboland på Gøteborgvej i Aalborg.
- Det er med største vemod, at vi har taget denne beslutning og vi er utroligt kede af, at skulle sige farvel til vores 25 fantastiske og engagerede medarbejdere.
- Vores beslutning bunder i den nye markedssituation i Aalborg. Det er vores vurdering, at markedet ikke er stort nok til to store legelande, oplyser Gary og Jeanett Marks fra Jumboland i Aalborg.
Jumboland har eksisteret i ni år.
I november åbnede det 4500 kvadratmeter store Leos Legeland på Eternitten i Aalborg, og det legeland er næsten dobbelt så stort som Jumboland.
- Vi har ikke det økonomiske økonomiske bagland til at kunne gå ind i en stor konkurrence med dem i længere tid. Vi er af den overbevisning, at det er bedre at holde op nu, mens legen er god, uddyber Jeanett Marks.
De 25 medarbejdere hos Jumboland blev orienteret om lukningen på et personalemøde i sidste uge, og på mødet blev der fældet en del tårer.
- Det er en meget trist situation, siger Jeanett Marks.
Konkurrenten Leos Legeland er Nordens største legeland med afdelinger i Sverige, Norge og nu også i Danmark. Og det har Coop Sverige i ryggen, påpeger Jeanett og Gary Marks.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.