Nordjylland

Stort strømsvigt i nat

Gug og Skalborg blandt de ramte områder - årsagen til strømsvigt ukendt

Omkring 5.000 husstande i Aalborg-området mistede strømmen natten til lørdag, men lørdag morgen har alle fået strømmen tilbage, oplyser energiselskabet Eniig. Arkivfoto: Martin Damgård
Omkring 5.000 husstande i Aalborg-området mistede strømmen natten til lørdag, men lørdag morgen har alle fået strømmen tilbage, oplyser energiselskabet Eniig. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:56

NORDJYLLAND: Flere steder i Aalborg og omegn var ramt af strømsvigt natten til lørdag, oplyser Nordjyllands Politi.

Omkring kl. 00.45 begyndte politiet at få de første opringninger om strømafbrydelserne, blandt andet fra Gug-området. Også Skalborg mistede strømmen.

Nogle steder havde strømafbrydelse medført at tyverialarmer begyndte at hyle.

Politiet kontaktede energiselskabet Eniig, som oplyste, at de var i fuld gang med at prøve at genetablere strømforsyningen.

Hvor mange husstande, der blev ramt af strømsvigt, og hvor længe det varede, er uklart.

Eniig oplyser lørdag morgen, at Aalborg-området var ramt af flere strømafbrydelser natten til lørdag. Den største afbrydelse skete kort efter midnat og berørte op mod 5.000 husstande, men der har været flere mindre strømafbrydelser efterfølgende.

Ved 08-tiden lørdag skulle alle berørte husstande have fået strømmen tilbage.

Lørdag morgen kunne Eniig ikke umiddelbart oplyse, hvad der var årsag til strømsvigtet.

Eniig er landets tredjestørste energikoncern, dannet ved en sammenlægning af HEF/Himmerlands El-forsyning, EnergiNord og EnergiMidt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden