Studerede gobeliner

Faglig tur til København

Gobelinerne var noget af det, der blev besøgt. Privatfoto

Gobelinerne var noget af det, der blev besøgt. Privatfoto

BRØNDERSLEV:1.g klasserne på Brønderslev Gymnasium har fra 25. til 27. marts, været på tur til København i forbindelse med deres AT-projekt om skeletforløb og innovation. Det handler om at kombinere forskellige fag, og i denne sammenhæng, har de skulle skabe noget nyt innovativt ud fra en tildelt gobelin. De har bl.a. besøgt Christiansborg slot for at se Bjørn Nørgaards berømte gobeliner.

Onsdag 26. ankom vi til Christiansborg Slot, hvor vi fik en rundvisning i Riddersalen af en kvindelig guide. Vi blev meget overraskede over rummets og tæppernes størrelse. Tæpperne var ekstremt farverige og der foregik meget på dem. Rummet var enormt og der var rigtig højt til loftet. I salen hang der 17 gobeliner, som viste de forskellige tidsperioder over Danmarkshistorien. Gobelinerne er lavet af Bjørn Nørgaard, som forærede disse tæpper til dronningen på hendes 50-års fødselsdag, hun fik dem dog først da hun blev 60 år. Vi gik fra det ene tæppe til det andet, hvor guiden fortalte om hver lille historie på gobelinen. På tæpperne er det dog ikke kun Danmarkshistorien som bliver fremvist, men også den skandinaviske historie. Vi havde ikke forventet at rundvisningen ville være så spændende, da mange unge ikke er så historieinteresseret. Guiden var meget grundig til at fortælle de spændende handlinger i hver gobelin.

Vi havde fået tildelt gobelinen om højmiddelalderen eller også middelalder. Den handler blandt andet om Valdemar Den Tredje, som var konge i Danmark og om hans datter dronning Margrethe den Første, som skabte kalmarunionen og regerede landet efter Valdemars død. Oprigtigt skulle Margretes søn have overtaget tronen men Margrete overtog da hendes søn, Oluf, simpelthen var for ung.

Vi vil anbefale folk i alle aldre til at tage ind og se Christiansborg slot enten på egen hånd eller til en guidet rundvisning.

Vælger man en guidet rundvisning, så er man sikret en hel masse ekstra info som f.eks. at Bjørn Nørgaard har lavet en fejl i alle tæpperne, da han mener at kun Gud kan skabe det perfekte. Vælger man rundvisning, så er man sikret et større historisk indblik i tæpperne. Men som sagt, så er det rigtig spændende, og man får et helt nyt indblik både i dansk historie og i Bjørn Nørgaards flotte og meget specielle tæpper.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.