Anne Katrine overspiste for at få ro i kroppen - nu er hun 22 kg lettere

Nordjyske Anne Katrine havde et problematisk forhold til mad. Enten sultede hun sig - eller spiste alt, hvad der var inden for rækkevidde. Mellem 40.000 og 50.000 danskere lider af tvangsoverspisning

Anne Katrine Thusgaard har fået hjælp til at tackle sin spiseforstyrrelse af Stinne Pauls (i baggrunden) fra Mariagerfjord Kommune. - Jeg er blevet en gladere person, siger hun.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Anne Katrine Thusgaard har fået hjælp til at tackle sin spiseforstyrrelse af Stinne Pauls (i baggrunden) fra Mariagerfjord Kommune. - Jeg er blevet en gladere person, siger hun.  Foto: Lars Pauli

MARIAGERFJORD:Anne Katrine havde byttet om på dag og nat. Sov det meste af dagen og var vågen om natten. Når hun mærkede sult, ignorerede hun den og gik i seng. Hun var overvægtig og straffede sig selv for, at hun havde fået et stort måltid take-away dagen før. 

I dagevis sultede Anne Katrine sig. Typisk kulminerede det med, at hun spiste alt inden for rækkevidde. Sådan var hendes mønster blevet, og hun led under det. Men hun kunne ikke se en vej ud. 

Anne Katrine lider af BED, tvangsoverspisning. Det er den mest hyppige spiseforstyrrelse i Danmark, men mindre kendt end bulimi og anoreksi. Anne Katrine er en af mange: Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år har sygdommen.

- Jeg har en mangesporet motorvej inde i hovedet. Tankerne myldrer rundt og skifter spor ind og ud. Når jeg overspiste, blev der stille i hovedet. Det var en form for selvmedicinering, som gav den gode ro i kroppen, jeg ellers ikke kunne finde, fortæller Anne Katrine. 

Den gode følelse fra overspisningen varede ikke ved. Bagefter blev Anne Katrine ramt af dårlig samvittighed og dunkede sig selv i hovedet med, at hun var en svag person, som ikke kunne lade poserne med chips og slik stå. Hun følte skyld og skam. 

I dag har Anne Katrine vendt om på sin døgnrytme og spiser til faste tider. Vejen til et mere naturligt forhold til mad er gået via samtaler med sundhedsvejleder og madmentor Stinne Pauls fra Mariagerfjord Kommune. 

Madmentor Stinne Pauls og Anne Katrine har kørt parløb i tre år. Anne Katrine har i mange år haft et problematisk forhold til mad. Enten sultede hun sig, eller også overspiste hun.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Madmentor Stinne Pauls og Anne Katrine har kørt parløb i tre år. Anne Katrine har i mange år haft et problematisk forhold til mad. Enten sultede hun sig, eller også overspiste hun.  Foto: Lars Pauli

Anne Katrine er blevet 22 kilo lettere, siden hun på opfordring af en konsulent fra Jobcentret første gang mødte ind på Sundhedscentret i hjembyen Hadsund i 2019. Men vægttabet er ikke det vigtigste for den unge kvinde: 

- Jeg er blevet en gladere person, som accepterer mig selv. Jeg kan mere, end jeg og alle andre troede. Jeg kan gå i træningscenter og give den fuld gas på båndet - det kunne jeg ikke for bare et halvt år siden, fortæller Anne Katrine, der er 26 år. 

Overvægtig som barn

Overvægten har fulgt Anne Katrine, lige siden hun var barn. Hendes forældre har fortalt hende, at hun vejede 13 kilo, allerede da hun var seks måneder gammel. I folkeskolen i 1.-2. klasse blev der koblet en børnelæge på Anne Katrine, som havde fokus på hendes vægt. 

- Hvis jeg spiste så og så meget, kostede det så og så mange step på stepmaskinen. Jeg følte, at det var mig, som var forkert. Som teenager blev min reaktion: Det skal du ikke bestemme, fortæller Anne Katrine. 

I folkeskolen blev hun mobbet med sin overvægt. Hun tænkte, at hvis de andre i klassen ikke kunne lide hende, var det hendes egen skyld. Derfor holdt hun sig på afstand af dem og var en enspænder. Anne Katrine følte sig anderledes.

- Jeg følte, at jeg ikke måtte gå i kjoler og shorts, fordi jeg var overvægtig. Det gør jeg nu, hvor jeg har tabt 22 kilo. Men måske er vægttabet ikke alfa og omega. Du skal have selvaccept og selvrespekt uanset, funderer Anne Katrine. 

Anne Katrine er en modig og åben ung kvinde. Hun bærer et gult badge som fortæller, at hun er autist. - Spørg mig bare om min autisme, såfremt du spørger respektfuldt, lyder det fra Anne Katrine. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Anne Katrine er en modig og åben ung kvinde. Hun bærer et gult badge som fortæller, at hun er autist. - Spørg mig bare om min autisme, såfremt du spørger respektfuldt, lyder det fra Anne Katrine. Foto: Lars Pauli

Hun fik sine diagnoser autisme, angst og BED som 18-årig tilbage i starten af  2015. I dag bærer hun med stolthed et orange badge: "jeg har AUTISME" og en opfordring til, at omverdenen viser hende tålmodighed.  

- Jeg er sådan lidt "in your face-agtig"! Uanset hvor meget jeg forsøger at være normal, falder jeg alligevel igennem. Derfor har jeg det godt med at bære badge. Spørg mig bare om min autisme, såfremt du spørger respektfuldt, lyder det venligt fra Anne Katrine. 

Forløbet med Stinne Pauls, som begyndte i 2019, blev et vendepunkt. De to kalder det en rejse. Anne Katrine sætter især pris på, at hun er blevet set af Stinne som helt menneske - med alle de forskellige udfordringer, autisme, angst og BED, som hun har. 

- Jeg har behov for, at tingene bliver gjort meget konkret, fortæller hun. 

Stinne Pauls og Anne Katrine Thusgaard snakker godt, når de går.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Stinne Pauls og Anne Katrine Thusgaard snakker godt, når de går.  Foto: Lars Pauli

Undervejs har Stinne og Anne Katrine arbejdet med sult og mæthedsfornemmelse. Anne Katrine har skrevet mad-dagbog og prøvet at sætte ord på, hvilke følelser og fornemmelser maden vækker i hende.  

- Det var virkelig svært for Anne Katrine at mærke sig selv. Du er hele tiden blevet reguleret af andre, som har sagt "nu skal du ikke have mere at spise". Det er ikke en bevidst fejl, nogen gør. Men det betød, du var dårlig til selv at mærke efter, siger Stinne Pauls til Anne Katrine. 

Stinne Pauls fortæller, at folk med spiseforstyrrelse ikke hører til i nogen bestemt social klasse. Det kan være mennesker, som har utrolig meget styr på deres liv og er der for andre, men som har brug for en ventil. De overspiser eller spiser i smug.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Stinne Pauls fortæller, at folk med spiseforstyrrelse ikke hører til i nogen bestemt social klasse. Det kan være mennesker, som har utrolig meget styr på deres liv og er der for andre, men som har brug for en ventil. De overspiser eller spiser i smug.  Foto: Lars Pauli

Anne Katrine har lært "mekanisk spisning", som er at spise regelmæssigt efter et skema. Tre faste hovedmåltider hver dag. Sult trigger overspisning, så Anne Katrine må ikke sulte sig. Hun skal huske at behandle sig selv godt og stille sit behov for velsmag, fortæller Stinne Pauls. 

- Jeg er ikke som sådan blevet bedre til at mærke mæthed, jeg er bare blevet bedre til at vurdere, hvor meget jeg har behov for. Hvornår jeg skal stoppe, før jeg bliver dårlig. Og jeg er blevet bedre til ikke at tænke enten det hele - eller intet, fortæller Anne Katrine. 

Anne Katrine har også gået i et gruppeforløb og oplevet, at hun ikke er den eneste, som kæmper mod overspisning. Det sker i regi af Rundt om Livet i Mariagerfjord Kommune, som er et tilbud til voksne med et BMI over 30.

Stinne Pauls og hendes kollega, madmentor Suraka Santhirasegaram, hjælper årligt omkring 20 borgere, der har mild til moderat spiseforstyrrelse. Tilbuddet kræver ingen henvisning og er gratis for deltagerne. 

Coronaen helt fantastisk

Da coronaen kom, var det nærmest som sendt fra himlen for Anne Katrine. Hun nød, at hun ikke skulle være social, og så var hun så heldig at Mariagerfjord Kommune tildelte hende en ny bostøtte, som hun havde god kemi med. 

- Coronaen var for mig noget helt fantastisk. Jeg fik en ny bostøtte, som hjalp mig med at handle ind og lægge madplaner. Det spillede rigtig godt sammen med den hjælp, jeg fik af Stinne, fortæller Anne Katrine. 

For tre år siden, da Anne Katrine begyndte i Sundhedscentret hos Stinne Pauls, var hun ikke til at trække ud på gåtur. Men undervejs fandt hun motivationen til at søge efter gå-venner i en åben Facebook-gruppe. I dag tager hun i fitnesscenter to-tre gange om ugen.

Stinne Pauls og Anne Katrine kan godt lide at gå, mens de snakker.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

Stinne Pauls og Anne Katrine kan godt lide at gå, mens de snakker.  Foto: Lars Pauli

- Det rører mig vildt meget at se, hvordan der er blevet åbnet en verden for Anne Katrine, og at hun gør ting, hun godt kan lide. Jeg ser en helt anden pige nu, fortæller Stinne Pauls, som tit  har taget snakken med Anne Katrine på en "walk and talk".

BED

  • Siden 1. januar 2022 har tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder (BED) – været en anerkendt diagnose i Danmark.
  • Alle har dermed ret til at blive behandlet for tvangsoverspisning i det offentlige sundhedsvæsen

KILDE: Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade

Anne Katrine tror aldrig helt, hun bliver sin spiseforstyrrelse kvit. Hun sammenligner det med at være tørlagt alkoholiker. Spiseforstyrrelsen vil være en følgesvend resten af livet, tror hun, men den fylder ikke så meget som før. 

- Det går op og ned med min spiseforstyrrelse. Jeg har ikke længere en frygt for, at hvis jeg giver efter, for eksempel for chips, så bliver det en lavine, jeg ikke kan styre. Jeg har lært, at når andre åbner en pose chips, så kan de også godt have det sådan, at de spiser det hele.

- Før var jeg "nødt til" at købe det, hvis der var tilbud på is og chips. Nu har jeg en strategi for at undgå steder i butikken, hvor der er triggere. Falder jeg i, og det sker af og til, er det ok. Så er det hurtigt tilbage på sporet igen! fortæller Anne Katrine.

Nogen kan synes, det virker fjollet, erkender Stinne Pauls. Men hun har opfordret Anne Katrine til at forestille sig, at spiseforstyrrelsen er en person, som sidder på skulderen af hende. 

- Min spiseforstyrrelse er en dygtig, men utroværdig politiker, som siger: "Du har det godt nu, men du vil få det bedre, hvis du spiser chips". Og bagefter: "Du er selv skyld i det, du var dum", fortæller Anne Katrine.  

- Man siger, at man skal forberede sin hær i fredstid, så den er klar i krigstid. På samme måde forbereder jeg argumenterne, så de er klar: "Det du lover, holder ikke!" og "Jeg har gjort det godt, jeg er ikke dum".

Anne Katrine har fået hjælp til at tackle sin spiseforstyrrelse. I folkeskolen blev hun mobbet med sin overvægt. Hun tænkte, at hvis de andre i klassen ikke kunne lide hende, var det hendes egen skyld. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Anne Katrine har fået hjælp til at tackle sin spiseforstyrrelse. I folkeskolen blev hun mobbet med sin overvægt. Hun tænkte, at hvis de andre i klassen ikke kunne lide hende, var det hendes egen skyld. Foto: Lars Pauli

Rigtig mange gange i sit liv har Anne Katrine hørt folk sige, at hun da "bare kan tage sig sammen" og tabe sig. Da hun fik diagnosen BED, var det en lettelse. 

Så var det ikke hendes skyld. Hun er taknemmelig for, at hun har fået kvalificeret hjælp og er blevet mødt på en ikke-fordømmende måde i Sundhedscentret. 

Anne Katrine har været i gang med en kontoruddannelse, men måtte stoppe igen på grund af sine udfordringer. Nu søger hun et fleksjob inden for revisorbranchen, da hun har flair for tal.

- Hvis jeg ikke kan tage en uddannelse, så kan jeg udbrede kendskabet til det at være autist og have spiseforstyrrelse og vise, at man kan have et godt liv på trods, slutter Anne Katrine. 

Tvangsoverspisning 

  • Tvangsoverspisning (BED) er en spiseforstyrrelse, der karakteriseres ved tilbagevendende episoder med tvangsmæssige overspisninger, der på engelsk betegnet som “binges”. BED står for Binge Eating Disorder.
  • En overspisningsepisode kendetegnes ved, at personen indtager en stor mængde mad inden for et kort tidsrum samtidig med, at han/hun oplever at miste kontrollen over sig selv. 
  • Overspisninger er typisk efterfulgt af negative følelser som skam, skyld, væmmelse og lavt selvværd.
  • Ligesom ved andre spiseforstyrrelser er mennesker med BED ekstremt optagede af mad, krop og vægt. Dette bliver emner, som fylder en unaturlig stor del af deres tanker.
  • Tvangsoverspisning er den mest hyppige spiseforstyrrelse og forekommer dermed hyppigere end både anoreksi og bulimi. 
  • Det er dog samtidig en overset og forholdsvis ukendt spiseforstyrrelse, som mange mennesker slet ikke ved eksisterer.
  • Det anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er cirka tre fjerdedele kvinder.

Kilde: Hjemmesiden for LMS' - Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
21-årig svæver mellem liv og død - sad fast i bil under vand
Luk