Denne gang bliver hun ikke rask, siger lægerne. Men håbet er det sidste, der dør i Lene

Lene Slotsdal Pedersen smiler, så hendes grønne øjne lyser op over spisebordet. 

Inden Kimbrerfesten blev hun forsigtigt spurgt, om hun ville stå for modeopvisningen endnu en gang. For arrangørerne vidste godt, at Fru P. - som mange kalder hende - var syg.

- Det ville jeg rigtig gerne. Der var tre dage, hvor jeg ikke kunne tænke på andet end at arrangere og gennemføre det, være konferencier. Det gik heldigvis godt. Så gør det ikke så meget, at jeg måtte tage nogle dage på sofaen bagefter, fortæller hun.

Kræft vendte tilbage

Dage, hvor Lene Slotsdal Pedersen ikke tænker på sin sygdom, er der ikke mange af. 

Egentlig var hun kommet over den frygtede kræft i bugspytkirtlen. Men forrige juli dukkede de onde celler  op i lægernes resultater igen. Og denne gang forsvinder de ikke igen, lyder dommen.

Hendes åndedræt fortæller da også, at hendes kræfter ikke er, hvad de var for bare få måneder siden. 

20 skridt

Der er 20 skridt at gå fra privaten ind til skranken hos CS Maskiner. Skridtene tager hun gerne, når manden Carsten Slotsdal, som firmaets eneste ansatte, ikke kan være der. Men det føles, som om der er længere fra sofaen end før.

 - Så længe jeg kan, så gør jeg det. Jeg er afklaret med, at jeg har uhelbredelig kræft. Men helt accepteret, at jeg skal dø af det, har jeg ikke. Håbet er nok det sidste, der dør i mig, fortæller den 57-årige kvinde en stille efterårsdag i det lyse hjem ved Kimbrerkroen. 

I front mod kræft

Når Danmark de næste uger intensiverer kampen mod kræft med indsamlinger frem mod den store Knæk Cancer-dag den 29. oktober, så står Lene og ægtemanden Carsten Slotsdal i frontlinjen. 

Han og Brønderslev-leverandøren Solo har doneret en 10.000 kroners plænerobot til Knæk Cancer Aars, som de ved laver et kæmpearbejde for sagen hvert år. Robotten bliver sat på auktion, og nogle gavekort ryger med. Det har han ikke prøvet før. 

- Men er det det, vi kan gøre mod den frygtelige sygdom, så er det det, vi gør. Vi håber virkelig, at folk kommer ud og støtter, siger Carsten Slotsdal. 

For dem er det næsten et slag i ansigtet, når de møder indsamlere for Kræftens bekæmpelse i hjembyen, der på flere timer har indsamlet - nul kroner.

- Det bliver forhåbentlig bedre, når vi nærmer os den 29., siger Carsten Slotsdal.

Kynisme og håb

Ægteparret er kroniske optimister. Men deres gode tro er under pres.

Forrige sommer så alt godt ud. Lene var kommet over sin kræft og Carsten var i gang med sit nye firma, CS Maskiner. Men midt i juli 2021 var de onde celler tilbage i Lenes bugspytkirtel, og det opslidende slag mod sygdommen begyndte forfra.

Efter en lang periode med kemoterapi hver 14. dag stoppede de egentlige behandlinger denne juni.  Det giver ingen mening at fortsætte, mener lægerne. Ganske vist får Lene Slotsdal Pedersen nu fem strålebehandlinger inden for 14 dage på Odense Sygehus. Men det er palliativt; altså lindrende. 

Som uddannet sygeplejerske og tidligere leder af en privat hjemmepleje kender Lene alt til sine chancer. Hun er lige præcis så naiv, som hun giver sig selv lov til at være:

- De giver mig et til to år. Men jeg regner med at vise dem noget andet. Hvorfor ikke, smiler Lene med det håb, ingen kan eller vil tage fra hende.

Skiltet er oppe

Carsten har taget en pause fra kunder og værksted og sætter sig med Lene, gæsterne og en kop kaffe.

Der er kommet skilt i vinduet med, at butikken er lukket lidt tid. De fleste af kunderne ved godt, hvad det betyder: At Lene Slotsdal Pedersen eller han har brug for en pause. For Carsten Slotsdal har også sit at døje med: Flere hjertetilfælde - det sidste i 2012 - har gjort ham til fleksjobber i hans unge firma, hvor han også er direktør.

At han på to år har gjort CS Maskiner til en god forretning, der bliver stadigt bedre, er så en glæde for ham. Han er en god mand at tale med, og derfor en god sælger. Men det er ikke alt, man kan snakke sig til, har livet lært ham.

Glæden skal vinde

 Udenfor skifter vejret på efterårs-vis mellem det usigeligt smukke og det møg-irriterende. En vejrudsigt, der også gælder for Lene Slotsdal Pedersens liv lige nu.

I dag har hun det pæne tøj på, og smilet er lige så frisk og levende som hendes venner og familie altid har kendt det. Lene Pedersen piber ikke. Heller ikke selv om hun har uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen. Hun glæder sig over de gode oplevelser, livet giver hende. Og det har hun tænkt sig at blive ved med, uanset hvad.

- Ingen har gavn af, at jeg er trist hele tiden. Heller ikke mig selv. Jeg synes, jeg har meget at glæde mig over, smiler hun, med varme i de grønne øjne.

Nøjes med det gode

- Det har vi i hvert fald lært af det her: Vi skal nyde livet, mens vi har det. Og det gør vi også, alt det vi kan, supplerer Carsten Slotsdal.

Derfor bestilte de også en rejse til yndlingsøen Mallorca her i efteråret. Med den klare hensigt kun at lave det, de har lyst til. Og det blev heldigvis også en dejlig tur. 

I hverdagen er det turene til campingvognen og båden i Hvalpsund, der er blevet faste højdepunkter i weekender. 

 - Og så har vi valgt at betale os fra de opgaver, som bare tager vores tid og kræfter, fortæller Carsten Slotsdal. 

Juice over støv

Rengøringen røg først. Vinduespudsning og regnskab er der også andre, der tager sig af. Til gengæld brugte Lene Slotsdal Pedersen gerne timer på at lave juice af havens nedfaldsæbler henne ved køkkenbordet. En produktion, der enten er endt i parrets fryser eller delt ud til venner og bekendte.

- Det var noget helt andet at stå der og lave det til os selv. Og så den duft... Det gav mig en anden glæde, smiler hun.

Normalt ville de sidde klar i sofaen og følge det store Knæk Cancer-show fra ende til anden. Men ikke i år. Af en ganske bestemt, livsbekræftende grund:

- Vores barnebarn Mathilde skal døbes den dag, og det kunne vi ikke sige nej til. Men vi optager det, og så ser vi det dagen efter. Det hele, lover Lene Slotsdal Pedersen.