Surfer gik selv i land
Det var tæt på havsnød, men endte med, at surferen selv klarede skærene
ØSLØS: Tirsdag sidst på eftermiddagen modtog alarmcentralen melding om, at en surfer var kommet i havsnød ud for Øsløs i Amtoft Vig.
- Masten var tilsyneladende knækket. Han mente ikke, at han selv kunne komme ind, så han fik andre surfere til at komme ind til land og alarmere 112, fortæller indsatsleder Lars Bjørndal fra Beredskabet i Thisted Kommune.
I mellemtiden og inden Beredskabet fik sendt en båd ud efter surferen, klarede han imidlertid selv skærene.
- Han svømmede ind, og så var det i øvrigt så lavvandet, at han kunne gå noget ad vejen, tilføjer indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.