Svend Nielsen hyldet i Kunstetagerne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Musikalsk underholdning ved prisfesten.

Fredag blev Svend Nielsen, Hobro, hædret for sine mere end 40 år som ankermand for kunstlivet i Hobro.

Hyldesten fandt sted i Kunstetagerne i Hobro, der bugner af værker, som Svend Nielsen har skaffet til byen.

Mens gæsterne nippede til den mousserende vin og spiste kransekage, holdt formand for Kulturelt Samråd, Lisbeth Andersen, tale.

I indstillingen til kulturprisen fremhæves det, at Svend Nielsen har været en gennemgående person i Hobros kunstforeninger, først A70, siden Hobro Kommunes Kunstsamling, der tog navneforandring til Hobro Kunstsamling.

Prismodtageren har altid lagt vægt på, at kunsten skulle ud de steder, hvor borgerne færdes.

- Det har været et bevidst valg at satse på få gode kunstnere, startende med fire. Siden blev kredsen udvidet, og i dag er 40 kunstnere repræsenteret i samlingen.

Lisbeth Andersen gætter på, at der har været situationer, hvor Svend Nielsen har fundet det nødvendigt at handle resolut og få skred i tingene. For så bagefter at bede om tilgivelse, når det ikke blev til tilladelse.

- Jeg ved ikke, om det passer på dig. I givet fald vil jeg mene, du med tiden er blevet gammel nok til at tage øretæverne. Resultatet af beslutningerne taler for sig selv, mente Lisbeth Andersen.

Formand for kulturudvalget Jørgen Pontoppidan omtalte Svend Nielsen som smagsdommer. Der er noget fandenivoldsk over ham, som kulturen i kommunen i den grad har brug for.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.