Svinepest-alarm afblæst
Fire ejendomme på Vejbyvej ved Vrå var torsdag afspærret af veterinærmyndighederne
Opdateret kl. 15:51
VEJBY: Fire ejendomme på og omkring Vejbyvej mellem Vrå og Hjørring var torsdag afspærret af veterinærmyndighederne på grund af mistanke om svinepest i besætningerne.
Efter at have taget prøver i besætningerne, kunne alarmen dog afblæses og gårdene, der har samme ejer, blev frigivet, oplyser Nordjyllands Politi.
Der opstår jævnligt mistanke om svinepest i Danmark. Der har dog ikke været udbrud af klassisk svinepest i landet siden 1933.
Svinepest er en meget smitsom virussygdom, der dog ikke er farlig for mennesker.