Svinkløvgæst: Et held at alle blev reddet ud
Rystet gæst forstår ikke, at gæsterne selv måtte opdage brand og evakuere hotellet
Opdateret kl. 08:12
SVINKLØV: Alle blev reddet ud, da Svinkløv Badehotel brændte for en uge siden, men det var rent held, siger en af gæsterne, Trine Nielsen fra Horsens til DR Nordjylland.
Hun støtter HORESTAs krav om, at ældre hoteller mindst bør have en vågen nattevagt eller et brandanlæg, der automatisk opdager og tilkalder brandvæsenet.
Trine Nielsen sov på Svinkløv Badehotel den nat for en uge siden, hvor hotellet brød i brand og brændte ned til grunden, og det var hende der ringede til alarmcentralen.
- Det kunne være gået rivende galt. Det er et kæmpe held, at ingen kommer til skade, siger hun til DR Nordjylland.
Alle gæster blev reddet ud i tide - men Trine Nielsen er stadig rystet over, at gæsterne selv måtte opdage branden, selv måtte slå alarm og selv måtte evakuere hotellet.
Hun undrer sig over, at hverken politi eller brandvæsen har interesseret sig for den del af branden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.