Tårs får privat sundhedshus

Fire investorer indretter klinik, hvor Tårs’ praktiserende læge lejer sig ind

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

TÅRS:Tårs’ praktiserende læge, Thomas Kirk Kjærsgaard har solgt sin bygning til fire investorer fra Tårs.

Søren Larsen, Hans Ole Bak, Ole Thomsen og Flemming Jensen har sammen købt bygningen samtidigt med, at de har købt den tidligere Spar Nord Bank bygning på Bredgade. Her går håndværkerne 1. maj i gang med at indrette den til en moderne lægeklinik. Og så flytter Thomas Kirk Kjærsgaard sin lægepraksis derhen.

- Det er en fantastisk handel for mig. Jeg glæder mig til at flytte ind i sundhedshuset, hvor jeg skal leje mig ind. Det giver store muligheder for mig, når jeg skal finde en afløser eller nye læger til klinikken, fortæller Thomas Kirk Kjærsgaard.

De fire investorer glæder sig til at være med til at få lægeklinikken frem i lyset med placeringen på byens hovedgade.

Underskrivningen af købsaftalen og den nye lejekontrakt har sat tankerne i gang om, hvad Halvej 11 kan bruges til.

- I første omgang får hallen nok brug for pladsen. Der skal bygges om, og imens bliver der endnu mindre plads end der er i dag, siger Flemming Jensen, der også selv er med i arbejdet med udviklingen af hallen.

Arkitektfirmaet Bjerg Arkitektur er allerede i fuld gange med at sætte streger for indretningen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.