Hjørring

Tabte sager søger ejere

Omkring 100 tabte og glemte sager fra sygehuset i Hjørring søger nu rette ejermænd

De omkring 100 forskellige ting og sager, der er blevet fundet på sygehuset i Hjørring, vil kunne afhentes på lokalpolitistationen i Hjørring frem til omkring den 10. marts 2017.Foto: Hans Ravn
De omkring 100 forskellige ting og sager, der er blevet fundet på sygehuset i Hjørring, vil kunne afhentes på lokalpolitistationen i Hjørring frem til omkring den 10. marts 2017.Foto: Hans Ravn Hans Ravn NORDJYSKE Medier

HJØRRING: Havde du egentlig opgivet at få dit mistede ur eller smykke tilbage. Så er der måske godt nyt. Lokalpoliti i Hjørring har fået indleveret omkring 100 mistede ejendele, som er blevet fundet på Regionssygehus Nordjylland i Hjørring. Det er især smykker, ure og briller, som folk enten har tabt eller glemt at få med sig efter undersøgelser på sygehuset.

Normalt bliver glemte sager indleveret til politiet efter tre måneder, men hittegodset fra sygehuset er helt tilbage fra november 2013. Sygehuset har ingen forklaring på, hvorfor det ikke er sket hver tredje måned. Man har bare først afleveret tingene, da bunken af glemte sager nåede en vis størrelse, oplyser pressekonsulent Kristian Andersen.

- Der er større chance for at finde den retmæssige ejer, hvis nogen har mistet noget indenfor de seneste tre måneder. Dem der har mistet noget tilbage i for eksempel 2014 har jo afskrevet det for længst. Derfor vil vi gerne gøre en ekstra indsats fra politiets side for at få leveret tingene tilbage til rette ejermænd, siger politikommissær Søren Bach fra Lokalpoliti i Hjørring.

Hittegods-auktion

Har man har mistet en kær ejendel, og er heldig at den er blandt hittegodset fra sygehuset, så skal man godtgøre ejerskabet for at få det udleveret af politiet.

- Det f.eks. kan være ved at fortælle hvor og hvordan man har mistet det, hvis man kan fortælle noget om effekten eller har et billede af det, forklarer Søren Bach.

Hittegodset vil kunne afhentes frem til omkring den 10. marts. De ting som ikke kommer tilbage til rette ejer, vil blive solgt på hittegodsauktion - formentlig i april.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden