Talent fra FIK med mod på landsholdet og fremtiden

Da den 17-årige frederikshavner Mikkel Bertelsen i forrige uge blev udtaget til det danske U-17 landshold i ishockey, havde han igennem længere tid forsøgt at drømme store drømme. Men de havde været svære at få has på. Lige indtil - altså - at landstræner Jan Jensen ringede og fortalte, at Mikkel definitivt havde taget en plads blandt de bedste ishockeyspillere i U-17 årgangen. Og så var der glæde i hjemmet i Søndergade.

- Ja, det var der, for det er jo min helt store drøm at klare mig godt i sporten. Jeg blev sindssygt glad. Jeg er vokset op med ishockey, og jeg er stort set kommet i hallen, siden jeg var to år. Jeg var tæt på at blive udtaget allerede sidste år, hvor jeg var med i tre udtagelser, men jeg blev siet fra til sidst, siger Mikkel Bertelsen.

- Og her ville mange sikkert have givet op, men for mig blev det bare anledningen til at gøre endnu mere ved sommertræningen. Så det gjorde jeg. Jeg gik blandt andet efter at træne hurtighed, for det havde jeg fået at vide, at jeg savnede.

Født med skøjterne på

Det vil ikke være helt overdrevet at påstå, at Mikkel nærmest er født med skøjterne på og ishockeystokken i hånden. Hans far er nemlig Jørn Ole Bertelsen, der i en årrække var anfører FIK og også fik kampe på landsholdet. Og det er vel helt naturligt, at der har ligget et pres på Mikkels skuldre. Sådan oplever han det dog ikke helt selv.

- Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle prøve at gå så langt med min ishockey, som jeg kunne. Mine forældre har bakket mig op, men der har aldrig været et pres. Og min far forventer selvfølgelig, at jeg gør mit bedste med sporten, men jeg har selv måttet bestemme. Og jeg gør det af lyst.

Debut på landshold

I weekenden kunne Mikkel Bertelsen så for første gang trække den rød/hvide trøje over hovedet. U-17 landsholdet deltog i en firenationers turnering i Füssen i det sydvestlige Bayern i Tyskland, og det blev til to nederlag og en enkelt sejr. Men der var personlig succes til Mikkel Bertelsen.

- Vi mødtes i Vojens og trænede to gange. Det var ret hårdt. Så kørte vi til Füssen, hvor vi igen havde to hårde træningspas. Siden spillede vi tre kampe i turneringen mod gode modstandere som Schweiz, Tyskland og Slovakiet. Vi tabte knebent til Schweiz og Tyskland, men vandt så 3-1 over Slovakiet. Jeg fik en enkelt assist i kampen mod tyskerne og så fik jeg scoret et game winning goal mod Slovakiet. Det var fedt.

For dem, der ikke helt kan forstå, hvordan en sport kan fylde så meget i et ungt menneskes liv, så har Mikkel Bertelsen en helt enkel forklaring.

Hockey er genialt

- Hockey er genialt. Det er teknisk krævende, man skal være fysisk klar, og så er der farten. Og jeg kan godt lide det hele. Og så elsker jeg atmosfæren, vennerne man får og det at være i et omklædningsrum.

Og hvis man tager drømmesnakken et skridt videre, så forekommer det helt logisk, at Mikkel Bertelsen har gjort sig sine overvejelser om fremtiden.

- Jeg synes, at debut hos White Hawks er et delmål for mig. Det vil jeg arbejde hårdt for at nå. Og hvis talentet kan bære, så har jeg selvfølgelig spekuleret på at kunne komme til udlandet. Men det er svært. Kunne jeg vælge frit fra alle hylder, så skulle turen gå til Nordamerika, og naturligvis kunne NHL være helt vildt. Men det kræver en masse, og kun de færreste når så langt. Og indtil da ville et ophold i Sverige være et fint skridt på vejen. Det er der jo så mange andre danske spillere, der har oplevet.

Foreløbig har Mikkel Bertelsen altså opnået at blive blandt de allerbedste i sin aldersgruppe, og landsholdsdebuten var et skridt på en vej, der måske kan føre hele vejen til stjernestatus.