Aabybro

Team Aabybro i 1. division

Med en sikker sejr på 28-23 over Skive er Team Aabybro klar til 1. division fra næste sæson

Det var ikke champagne der manglede, da oprykningen til 1. division var sikret. Her er det Julie Aagaard Poulsen som har fået åbnet en flaske.
Det var ikke champagne der manglede, da oprykningen til 1. division var sikret. Her er det Julie Aagaard Poulsen som har fået åbnet en flaske. Flemming Dahl Jensen

Opdateret kl. 11:16

AABYBRO: Så kan Team Aabybro skrive 1. division på visitkortet, når næste sæson starter op til efteråret.

Efter at Nanna Kjær Jensen havde scoret til 5-4 på straffe, var der aldrig tvivl om udfaldet af kampen. Med en sikker sejr på 28-23 (13-12) over Skive FH skal det blive utroligt spændende at følge holdet i 1. division.

Den sidste hjemmekamp blev spillet i et højt tempo, og Team Aabybro havde igen fundet hinanden i forsvaret, og det blev fulgt op af nogle gode redninger af Mie Krogh Larsen.

I angrebet var der igen fløjene, der var meget toneangivende, og de stod også for halvdelen af målene.

En af hjemmeholdets bedste spillere igennem sæsonen, Ditte Jespersen, blev desværre skadet sidst i 1. halvleg. Hun har tidligere døjet med knæet, og alle håber, hun snart bliver klar igen, da hendes fighter egenskaber er guld værd for holdet både til træning og i kamp. Der blev fightet godt, og alle kan være stolte over at oprykningen nu er en realitet efter 10 sejre ud af 10 mulige på hjemmebane.

Efter kampen var der champagne i rigelige mængder til spillerne, og der var nok behov for ekstra vask af trøjer, og spillerne skulle nok bruge lidt ekstra sæbe for at få de dyrebare dråber ud af håret. (4-4)(8-8)(13-12)(18-16)(22-18)(28-23)

Mie Krogh Larsen, Julie Aagaard Poulsen (4 mål), Caroline Gaardbo (1), Ditte Jespersen (4),

Nicoline Skals (1), Lene Dietz (1),Sandra Hummelgård, Helle Bjerg, Thilde Mathiasen (4), Nanna Kjær Jensen (9), Kathrine Stilling og Pernille Kjær (4).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden