Røverier

Teenagere sigtet for røveri mod massage-klinik

Tre unge mænd fra Farsø varetægtsfængslet i fire uger

I følge sigtelsen truede de tre mænd med en kniv og et slagvåben. Arkivfoto
I følge sigtelsen truede de tre mænd med en kniv og et slagvåben. Arkivfoto

FARSØ: Med en koordineret aktion blev to unge mænd på 16 år og en 19-årig mand alle anholdt på tre forskellige adresser i Farsø onsdag morgen.

Politiet mener nemlig, at de tre står bag røveriet mod en thai-massageklinik på Søndergade i Farsø tirsdag 15. januar.

Onsdag eftermiddag blev alle tre så varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklager Sebastian Reventlow.

Truede med kniv

Det var om aftenen omkring klokken 21, at tre mænd gik ind i klinikken, som tilbyder almindelig thaimassage og ikke seksuelle ydelser.

I følge sigtelsen truede de tre mænd med en kniv og et slagvåben to kvinder i klinikken og røvede en taske med personlige dokumenter samt omkring 7.000 kroner i kontanter

Inden dørene blev lukket under grundlovsforhøret oplyste de tre sigtede, at de alle nægter sig skyldige. Trioen har også kæret fængslingen til landsretten

På grund af de anholdtes unge alder er de anbragt på lukkede institutioner og ikke i arresthuset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden